TEST: Jaguars nye kompakte SUV sikrer øgede salgstal til Jaguar. E-PACE har hentet sit design fra Jaguar F-TYPE.
Den kompakte Jaguar E-PACE er landet hos Danmarks Jaguar Land Rover forhandlere. Med priser fra knap 492.000 for en veludstyret 150 hk dieselversion, er der ingen tvivl om, at Jaguar E-PACE er den vigtigste Jaguar nyhed i Danmark i år.
BIL & MOTOR
| Emagasin1.dk
Af Torben Winther
SUV segmentet er stort, og det stiger fortsat. Frem til 2020 forventes SUV markedet globalt at stige med 23%, for kunderne efterspørger de lidt højere biler. Sådan er det også herhjemme, hvor premium-mærker som BMW, Mercedes og Audi længe har boltret sig i segmentet. Men nu får de konkurrence.
Den kompakte Jaguar E-PACE er nemlig landet hos Danmarks Jaguar Land Rover forhandlere. Med priser fra knap 492.000 for en veludstyret 150 hk dieselversion, er der ingen tvivl om, at Jaguar E-PACE er den vigtigste Jaguar nyhed i Danmark i år.
”Vi har fået en helt ny model, der i den grad er stærkt prissat. Tager man indgangsversionen med 150 hk diesel og manuelt gear er udstyrslisten udtømmende. Lige fra 10 tommer skærm, infotainment-system, bakkamera – inklusiv tre års Jaguar Care – altså tre års garanti (100.000 km) og tre års fri service. Det er i den grad en attraktiv pakke” siger Country Manager Michael Lund fra Jaguar Land Rover Danmark. Han forventer, at E-PACE også både finder vej som en attraktiv firmabil, og at man med et attraktivt privatleasingtilbud også tiltrækker kunder den vej.
”Er man firmabil billist begynder beskatningen ved 405.675 kroner – det er den billigste beskatning en Jaguar nogensinde har haft. Og ønsker man privatleasing er der en månedlig betaling på 5.995 kroner inklusiv 15.000 km om året og med en udbetaling på 24.995 kr. Tilsammen er vi overbeviste om, at pakken med en attraktiv bil og attraktive priser er med til at skabe en solid succes for E-PACE i Danmark”, siger Michael Lund.
Ved introduktionen var disse priser noget lavere, og de tal har sneget sig med i videoen nedenfor. Det er ovenstående priser, som er de gældende.
Sportsligt design
Jaguar E-PACE er Jaguars første kompakte UV, og en del af PACE- familien. En familie, der tæller Jaguar F-PACE, som er indehaver af ikke mindre end to prestigefyldte priser. F-PACE blev således kåret som World Car Design of the Year 2017 og World Car of the year 2017. Men PACE-familien er også den kommende 100 % elektriske I-PACE, der får premiere den 1. marts ved en online lancering og senere vil kunne ses på Geneve Motorshow.
Mellem de to modeller befinder den kompakte E-PACE sig, og det er en bil, hvis design i den grad er inspireret fra sportsvognen F-TYPE. Forlygterne er hentet direkte fra sportsvognen, ligesom bilens linjer og bagende er klart inspireret af F-TYPE. 21 tommer hjul og en lang række muligheder for selv at designe bilens køreregenskaber som speederrespons, affjedring og styring understreger det sportslige image. Og bag det tykke læderrat, er der i den grad lagt op til en drivers car.
Nye motorer
E-PACE fås med fire forskellige motorer – alle baseret på Jaguars mest moderne 2.0 liters ingenium aluminiumsmotorer i både benzin og diesel – og med fire cylindre. Dieselmotorerne fås i 150 – 180 og 240 hk udgaver. Den 150 hk udgave fås med både manuel og automatgearkasse – ligesom der er er frit valg mellem forhjulstræk og AWD. Går man op i 180 hk er der også mulighed for manuelt gear, mens AWD er standard – hvilket også gælder for 240 hk versionen.
150 hk version har et sejt moment på 380 Nm og et brændstofforbrug på 4,7 l/100 km – hvilket giver et CO2 udslip på 124 gram/km. 180 hk versionen har 430 Nm og et brændstofforbrug på 5,7 liter/100 km og et CO2 udslip på 147 gram. Mest power er der i den 240 hk dieselversion, der har et moment på hele 500 Nm.
I benzinversionen er der to forskellige motorer at vælge imellem. 250 hk og 300 hk. Begge er med AWD og automatgear. Den kraftigste version klarer en tophastighed på ikke mindre end 243 km/t og 0-100 km/t på blot 5,9 sek.
Selv om E-PACE er lige under 4.4 meter lang, er den designet, så der er masser af plads indenfor. I bagagerummet findes der 577 liter og lægger man bagsæderne ned kan man stoppe 1234 liters derind – betydeligt mere end mange af de mest oplagte konkurrenter.
Men det er ikke kun bagage der er gjort plads til. Centerkonsollen rummer 8.5 liter og handskerummet er 10 liter stort, og der er plads i sidelommerne til flasker med mere. På bagsædet sidder man godt med 970 mm loftshøjde og med 892 mm er der også god plads til benene. I alt findes der mere end 40 liter fralægningsplads i Jaguar E-PACE
The connected car
Det er i det hele taget godt at være om bord i Jaguar E- PACE.Blandt andet er det standard med 4G WiFi connectivity, hvor der kan være tilkoblet hele otte enheder til, og der er hele fem USB udtag. De tre af dem ved bagsæderne. I cockpittet har man udsigt til Jaguars Touch Pro 10 tommer touch skærm og lige foran øjnene holder man øje med fart og omdrejninger via en 12,3 tommer digitalt display
 Kabinen oser langt væk af god Jaguar-kvalitet, og det kan man kun føle sig veltilpas med.
Sikkerhedsmæssigt er Jaguar E-PACE fyldt med nyttig teknologi. Ikke alene har den lige opnået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP, og er udstyret med seks airbags. Derudover har den en lang række sikkerhedssystemer som Emergency Brake Assist med fodgænger detection. Den har også blind spot Assist som ikke alene advarer om at der er en bil i blind vinkel, men som også giver udslag på rattet. Desuden fås E-PACE med et helt nyt fodgænger airbag system, der gør at en airbag vil blive udløst, så den dækker det nederste af forruden ved et sammenstød med en blød trafikant.
Udstyrslisten selv i den billigste version er omfattende. Standard er blandt andet to zonet klimaanlæg, LED for og baglys, regn sensor, 10 tommer Touch Pro skærm, 17 tommer alufælge, læderrat, elektrisk parkeringsbremse, 125 W Jaguar lydsystem, lane keeping assist, bakkamera og meget andet.
Masser af ekstraudstyr
Men selv om bilen fra standardversionen er meget veludstyret, er der mange muligheder for at supplerer med udstyr.
Man kan vælge mellem to modeller. E-PACE og E-PACE R-Dynamic. Forskellen mellem de to versioner er, at R- Dynamic blandt andet har R-Dynamic body kit, gearshift paddles og sportssæder, for blot at nævne nogle få af de. Pris-springet op til R-Dynamic er cirka 95.000 kr.
Efter man har valgt mellem de to versioner, er der tre udstyrsvarianter at vælge imellem. Ganske som det er med Land Rover/Range Rover er der valg mellem standard, S, SE, og HSE
Som det er normalt hos JLR lanceres også First Edition – en model der kun kører første år og som til gengæld er pakket med udstyr. Denne fås i 180 hk diesel og 250 hk benzin. First Edition fås i tre farver – sort, rød eller hvid.
First Edition har stort glastag, 20 tommer hjul, lædersæder, 18 vejs opvarmede sæder, ambient lightning, head up display, activity key og tailgate gesture.
Til en pris på omkring 1. mio. kroner, er det nok begrænset, hvor mange af dem, der ruller ud af de danske forretninger.
Til gengæld forventes det, at langt overvejende vil være de såkaldte Drivers Edition. Kort fortalt er det en standardbil udstyret med det ekstraudstyr langt de fleste kunder vælger alligevel. Ud over standardudstyret er Drivers Edition desuden udstyret med 18 tommer alufælge, læderkabine, el-justerbare forsæder og Park Pack (360 graders kamera og park assist)
Prisen begynder ved 492.480 for Drivers edition i den 150 hk udgave, som i øvrigt er den man forventer at sælge langt flest af.
”Vi tror at vores salg hovedsageligt kommer til at ligge på 150 hk diesel med manual gear og så 180 hk diesel med AWD”, siger Michael Lund, der allerede nu kan melde om heftig aktivitet hos landets Jaguar Land Rover forhandlere i forbindelse med åbningsweekenden.
”Det vi har oplevet er, at kunderne synes den ser federe ud i virkeligheden end på billederne, og er billigere end de havde forventet, så jeg er sikker på at Jaguar E-PACE bliver en rigtig god model for os i bestræbelserne på fortsat vækst i Danmark”, siger Michael Lund.
Efter en uges testkørsel, er Emagasin1.dk da også begejstret for bilen. Vi savner dog lidt motorkraft, men det kan der rådes bod på ved at vælge en større motorvariant. Pladsen i bagagerummet er en anelse trangt, med mindre man lægger sæderne ned, så er man f.eks. passioneret golfspiller, bør man overveje at tage skridtet op til F-pace.
Men E-pace er en pragtfuld bil, og den oser langt væk af god Jaguar-kvalitet, og det kan man kun føle sig veltilpas med.
|