TEST: Den nye Insignia fra Opel har mere standardudstyr end forgængeren, og så er der masser af plads og køreglæde.

TEST: Den nye Insignia fra Opel har mere standardudstyr end forgængeren, og så er der masser af plads og køreglæde.
Insignia er en flot og selvsikker bil, som kører fantastisk i forhold til bilens prisniveau.


Af Torben Winther

Emagasin1 har haft fornøjelsen af den nye Opel Insignia med den lidt besværlige modelbetegnelse Grand Sport 2,0T Turbo D Innovation. En smuk og selvsikker bil, som med sine 260 hk byder på både mere plads og mere standard- og sikkerhedsudstyr end forgængeren.

Den ny Insignia kom til landet for nogle måneder siden, og den kan erhverves som 5 dørs Grand Sport eller som Sports Tourer stationcar.

Forgængeren blev produceret i 900.000 eksemplarer og vandt Car of the Year titlen 2009 i Europa, så det er en tung arv nyheden skal løfte. Men den nye Insignia er da også forbedret på alle områder. Mere plads, mere komfort, mere sikkerhed, mere udstyr og lavere vægt. Standardudstyret omfatter nu blandt andet automatisk nødbremse og Lane Keep Assist med styrekorrektion. Den nye Insignia kan også udstyres med avancerede LED Matrix forlygter med 16 selvstændige LED enheder i hver forlygte. Lyset tilpasser sig automatisk mod- og medkørende bilister uden at blænde, selv om det lange lys er permanent tændt i mørke. Insignia får en række nye komfortdetaljer som mulighed for varme i bagsædet, varme i forruden, og som på mange andre Opel modeller er varme i rattet standardudstyr. På tekniksiden er der ny otte trins automatgearkasse, nye benzinmotorer og nyt avanceret firehjulstræk.

Den nye stationcar udgave af Insignia rummer op til 130 liter mere bagageplads end forgængeren og kan nu klare op til 1665 liter, når bagsæderyglænet lægges ned. Med alle fem sæder i brug rummer Insignia Sports Tourer 560 liter. Bagagerummet er 9,7 cm længere end forgængerens. Grand Sport rummer 490 liter bagage med plads til fem personer i bilen og op til 1450 liter, når bagsædet inddrages til bagage.

Også fodgængere og cyklister kan potentielt få gavn af den øgede sikkerhed i Insignia. Bilen har som den første bil i klassen aktiv motorklap udført i aluminium, der automatisk springer op i tilfælde af en personpåkørsel for at øge afstanden ned til hårde dele i motorrummet og dermed mindske risikoen for hovedskader hos uheldige fodgængere eller cyklister.

Designet inspireret af Opel Monza Concept

Inspirationen til designet har Insignia designerne hentet fra Opel Monza Concept. Ambitionen var at overføre det atletiske udtryk fra konceptbilen til både Grand Sport og Sports Tourer. Der er dog også en markant vægtbesparelse på begge karrosserivarianter, der er med til at sikre indtrykket af en dynamisk bil.

Sports Tourer er op til 200 kilo lettere end forgængeren afhængig af version og med fem døre er vægtbesparelsen op til 175 kilo. På trods af denne betydelig vægtreduktion er bilens akselafstand 9,2 cm længere end den nuværende model og dermed nu 283 cm. Sporvidden er forøget med 11 millimeter. Udhænget over for-og bagaksel er mindsket. Aerodynamikken er en af de bedste i klassen med en luftmodstandskoefficient på 0,26.

For at gøre adgangen til bagagerummet så enkel som muligt kan Insignia Sports Tourer udstyres med elektrisk bagklap, der kan åbnes og lukkes ved at vippe foden ind under bagerste kofanger, når man har tændingsnøglen på sig. Systemet holder øje med, om bagklappen kan åbnes uden at ramme noget og stopper automatisk. Brændstofpåfyldningen er uden et traditionelt tankdæksel for at lette tankningen af bilen.

Nye motorer med lavere forbrug

Test udført under den nye og mere realistiske WLTP kørecyklus (Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure) viser at forbruget er faldet mellem 3 og 10 procent på sammenlignelige motorer i forhold til forgængeren.

Insignia får to helt nyudviklede 1,5 liters benzinmotorer på hhv. 140 og 165 hk. Opgjort efter den lovpligtige EU-norm er forbruget ved blandet kørsel 17,5 km/l med 140 hk og 16,7 km/l med 165 hk. i Grand Sport version. Med 2,0 liters benzinmotor får Insignia 260 hk. Forbruget ved blandet kørsel opgjort efter EU-normen med denne motor er 11,6 km/l i Grand Sport version. Denne motor er koblet til en 8-trins automatisk gearkasse og et avanceret nyudviklet firehjulstræk med torque vectoring, hvor det bagerste differentiale er erstattet af to koblinger, der kan styre kraftoverførslen individuelt til hvert hjul afhængig af kørselsforholdene.

Udvalget af dieselmotorer omfatter 1,6 liters med 110 eller 136 hk. Forbruget ved blandet kørsel opgjort efter EU-normen er henholdsvis 25,0 km/l og 23,3 km/l. Desuden findes en 2,0 CDTI med 170 hk, der kører 19,2 km/l ved blandet kørsel.

Efter en uges kørsel i den ny Insignia er Emagasin1s konklusion klar. Insignia er en flot og selvsikker bil, som kører fantastisk i forhold til bilens prisniveau. Den er spækket med en masse spændende udstyr som standard. Og så byder bilen på masser af plads og masser af køreglæde.


Flere nyheder

Opel Grandland X passer godt ind i danskernes ønske om en højt sidende og sikker bil med plads til hele famili... Læs mere!

Renault Clio, der netop er blevet præsenteret i E-TECH hybrid version, fejrer i år 30 år som Renaults bedst sæ... Læs mere!

Alle detaljer på den opdaterede KIA Stinger er nu offentliggjort. Læs mere!

En ny folkeskov med over 30.000 træer og lysåben natur ved Tilst kun få kilometer fra centrum i Aarhus ser sna... Læs mere!

Bilentusiaster fra både ind- og udland får søndag den 6. oktober en unik mulighed for at gøre sig en god inves... Læs mere!

Nye privatleasingtilbud på Giulia og Stelvio betyder, at man kan sætte sig bag rattet på nogle velkørende bile... Læs mere!

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!