TEST: Hvem har sagt, at en familiebil ikke kan ose af attitude? Praktisk javist, men derfor skal man jo ikke holde sig tilbage med de visuelle indtryk. Det er fjerde generation af Renault Scenic og Grand Scenic et godt eksempel på.

TEST: Hvem har sagt, at en familiebil ikke kan ose af attitude? Praktisk javist, men derfor skal man jo ikke holde sig tilbage med de visuelle indtryk. Det er fjerde generation af Renault Scenic og Grand Scenic et godt eksempel på.
Emagasin1 har prøvet 4. generation af en af Renault Scenic, som er en af klassens flotteste familiebiler.


Af Torben Winther

For en del år siden – tilbage i 1996 - opfandt Renault biltypen kompakt MPV. Modellen var Renault Scenic og biltypen var designet med praktik og velbefindende ombord som grundsten. Og den blev en kæmpe succes. Som den eneste bil i segmentet vandt den mange hjerter, og fire år efter introduktionen - i 2000 - blev der solgt ikke færre end 416.611 eksemplarer på et år.

De konkurrerende bilmærker så fidusen, og mens der i 1996 kun var Renault, der havde en sådan biltype, var der i 2003 16 konkurrenter. I 2009 var det tal steget til 22. Men Scenic fortsatte succesen, og på 20 år er modellen solgt i knap 5. millioner eksemplarer.

Emagasin1 har prøvet 4. generation af en af Renault Scenic, som er en af klassens flotteste familiebiler. Udstyret med 20 tommer hjul som standard, bredere, lavere og længere er den ganske enkelt en sexet familiebus.

Renault Scenic er som den første bil fra Renault udstyret med Active Emergency Braking System. Systemet, der virker helt op til 60 km/t, bremser automatisk bilen helt op i tilfælde af eksempelvis en fodgænger, der går ud foran bilen, hvor føreren ikke selv reagerer. Men der er mange andre sikre tekniske detaljer i bilen, der hjælper med til at øge sikkerheden. Den kan fås med adaptiv fartpilot, der virker op til 160 km/t, og så har bilen også lane keeping assist system og til natteravnene automatisk op og nedblænding.

Franske fornemmelser

Ved lanceringen sidste år sagde Renaults chefdesigner Laurens van den Acker, at Scenic er familiebilen for de forældre, der stadig er forelskede. Altså, at her er en bil, der selv om den skal være praktisk ikke er holdt op med at appellere til følelserne.

Selv om man nok skal være franskmand, for at kunne nære så romantiske følelser overfor en bil, så kommer man ikke udenom at den nye Scenic ser langt mere kompakt og sportslig ud, selvom den er blevet længere end forgængeren.

Det skyldes ikke mindst, at den har fået øget frihøjde og, at rudearealet er blevet mindre. Samtidig har bilen som standard 20 tommer hjul og mulighed for to tonet karosseri, hvor taget er sort eller gråt.

Indenfor er Scenic heller ingen skuffelse. Renault kan et eller andet med deres kabiner, som får dem til at udstråle velvære og god kvalitet, ikke mindst prisen taget i betragtning.

Man sidder behageligt, der er masser af plads, instrumenterne er placeret logisk, hvilket gør betjeningen er enkel og lige til, og så udstråler kabinen, som de fleste andre nye biler i klassen rigtig fornuftig kvalitet.

Bilen kører som den skal, styringen er fast og bilen ligger stabilt på vejen. Samlet set har vi oplevet Renault Scenic som en rigtig positiv oplevelse, og drømmer man om en MPV skal den med i betragtning, for man får rigtig meget bil for pengene.

Priserne begynder ved 239.900 kroner for den korte version i basisversionen Life og med 115 hk benzinmotor. Grand Scenic med 7 sæder begynder ved 299.900 kroner. Her får man ud over en større bil med to ekstra sæder også versionen med 130 hk benzinmotor. Udstyrsniveauet er her Zen – der er mellemniveauet i udstyr.


Flere nyheder

Opel Grandland X passer godt ind i danskernes ønske om en højt sidende og sikker bil med plads til hele famili... Læs mere!

Renault Clio, der netop er blevet præsenteret i E-TECH hybrid version, fejrer i år 30 år som Renaults bedst sæ... Læs mere!

Alle detaljer på den opdaterede KIA Stinger er nu offentliggjort. Læs mere!

En ny folkeskov med over 30.000 træer og lysåben natur ved Tilst kun få kilometer fra centrum i Aarhus ser sna... Læs mere!

Bilentusiaster fra både ind- og udland får søndag den 6. oktober en unik mulighed for at gøre sig en god inves... Læs mere!

Nye privatleasingtilbud på Giulia og Stelvio betyder, at man kan sætte sig bag rattet på nogle velkørende bile... Læs mere!

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!