Volvo’s salg i 2017 satte ny rekord. Med vækst i alle regioner blev der på verdensplan solgt i alt 571.577 biler. Det er en stigning på 7,0 procent sammenlignet med 2016.
Det er primært den nye XC60 og modellerne i 90-serien der er drivkraften bag Volvo's salgsstigning.
BIL & MOTOR
| Emagasin1.dk
Det er primært den nye XC60 og modellerne i 90-serien der er drivkraften bag salgsstigningen, og dermed beviser Volvo’s egenudviklede, modulære bilplatform, Scalable Product Architecture, sin værdi, hvad angår design, teknologi og brand.
I Asia-Pacific regionen steg salget med hele 20,9 procent, primært på grund af en rekordpræstation i Kina, som er Volvo’s største marked, og hvor salget steg 25,8 procent sammenlignet med 2016. Samtidig steg salget i EMEA regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika) 3,3 procent i 2017 sammenlignet med 2016, mens Americas regionen kunne notere en stigning på 0,7 procent.
2017 var på mange måder et vigtigt år for Volvo. Den nye XC60, som erstatter den bedst sælgende SUV i mellemklassen, havde premiere på Biludstillingen i Geneve i foråret.
Volvo meddelte også, at el-drift skal være kerneområde i virksomhedens fremtidige aktiviteter, og at alle Volvo-modeller, der bliver introduceret fra 2019, bliver udstyret med el-motor. Dermed kommer der ingen nye biler udelukkende med forbrændingsmotor.
Som en yderligere understregning af sit el-drift engagement introducerede Volvo Polestar, et nyt, særskilt mærke for el-drevne biler, der er fuldt konsolideret i Volvo Car Group.
I årets løb udbyggede Volvo samarbejdet med Geely Holding via oprettelsen af et joint venture teknologiselskab, der giver økonomiske stordriftsfordele, som gør det muligt at udvikle næste generation af el-drift teknologi hurtigere. Volvo offentliggjorde også, at virksomheden overtager en 30 procent aktiepost i Geely’s nye LYNK & CO bilmærke, der bygger på de to enheders fælles Compact Modular Architecture.
I september måned blev XC40 introduceret. Den er Volvo’s første tilbud i det hurtigt voksende segment for mindre SUV’er. Med abonnementstjenesten ”Care by Volvo” viste Volvo en ny måde at have kontakt til sin bil på, som er lige så let og gnidningsfri som det at have en telefon. Konceptet blev introduceret samtidig med den nye XC40.
Volvo arbejdede videre med opførelsen af sin første produktionsfabrik i USA, nærmere bestemt i South Carolina. Det blev offentliggjort, at fabrikken foruden den kommende, mellem-størrelse S60-sedan, fra 2021 skal bygge næste generation XC90. Det bringer Volvo’s investeringer i USA-produktionen op over 1,1 milliarder dollars (knap 7 milliarder danske kroner) og betyder, at der bliver skabt næsten 4.000 nye jobs på Charleston anlægget.
Sidst på året gik Volvo ind i et nyt marked, da virksomheden underskrev en rammeaftale med delebilstjenesten Uber om levering af titusindvis af basisbiler til autonom kørsel i perioden 2019 til 2021.
|