Når Toyota ved årsskiftet introducerer den helt nye og skarpt designede C-HR, sker det i første omgang med tre særdeles højtudstyrede udgaver til privatleasingpriser fra 3.495 kr. pr. måned.

Når Toyota ved årsskiftet introducerer den helt nye og skarpt designede C-HR, sker det i første omgang med tre særdeles højtudstyrede udgaver til privatleasingpriser fra 3.495 kr. pr. måned.
C-HR rammer de danske veje ved årsskiftet.

Det er ikke kun på designet, at Toyotas nye skarptslebne diamant C-HR skiller sig ud. Måden at sælge bilen på er også meget anderledes, end hvad Toyota og andre bilmærker i Danmark ellers normalt gør og har gjort.

Fra og med i dag – her omkring fire måneder inden introduktionen – begynder Toyota forsalget. Det er i sig selv ikke spektakulært. Men ønsker man en af de absolut første særlige 100 biler med navnet C-HR First Edition, kan man kun bestille den online på internettet. Og så kræver det en kode.

Koderne vil man i den kommende tid bl.a. kunne finde på forskellige digitale medier som fx Facebook og Instagram, og de vil være nøglen til at få mulighed for at privatlease den højtudstyrede særlige udgave C-HR First Edition med den helt nye fjerde generation hybridteknologi til 4.795 kr. om måneden.

Specielt er det også, at Toyota i første omgang udelukkende introducerer særdeles højtudstyrede udgaver af C-HR. Der vil således hverken kunne købes eller privatleases en skrabet version med begrænset udstyr. I stedet kan man hoppe ombord i tre forskellige varianter, der udover et opsigtsvækkende, anderledes og skarpt design også hver især udgør et overflødighedshorn af lækkert udstyr.

De tre varianter med tilnavnene First Edition, C-ULT og C-HIC har fx alle 18” alufælge, klimaanlæg, adaptiv fartpilot, der automatisk tilpasser hastigheden efter den forankørende, LED-kørelys, blødt læderrat med varme, regnsensor, en stor 8” touch skærm med Toyotas nyeste multimediesystem med mulighed opkobling til internettet, download af nyttige apps og integration af ens smartphone, bakkamera samt den avancerede sikkerhedspakke Toyota Safety Sense med bl.a. automatisk nødbremsning for både biler og fodgængere.

Udstyrsvarianten med navnet C-HIC har derudover også parkeringsassistent og nøglefri betjening, mens C-ULT i stedet kan smykke sig med to-farvet lak i form af metallakering og sort lakeret tag. Den særlige C-HR First Edition, som altså kun produceres i 100 eksemplarer, udmærker sig yderligere med LED-lygter både for og bag, to-farvet metallak, Go-navigationspakke med fem års gratis kortopdatering, premium læderindtræk og et til bilen særligt udviklet JBL-musikanlæg med ni højttalere.

C-HR First Edition fås udelukkende som hybridbil med den helt nye fjerde generation hybridteknolog i form af en 1.8-liters benzinmotor og elmotor, der samlet yder 122 hk og selv med 18” fælge i gennemsnit kører op til 27 km/l ved blandet kørsel. Udgaverne C-ULT og C-HIC fås også som hybridbil og derudover tillige med 1.2-liters turbobenzinmotor, der yder 116 hk, enten med manuelt gear eller trinløst automatgear.

Privatleasing fra 3.495 kr. pr. måned
Toyota fokuserer til at begynde med på privatleasing, hvor den nye C-HR på trods af det høje udstyrsniveau starter på priser fra 3.495 kr. om måneden inkl. service for den to-farvede variant C-ULT med 1.2-liters turbobenzinmotor, mens hybridudgaven kan privatleases for kun 400 kr. mere.

Varianten C-HIC kan privatleases for 3.695 kr. om måneden inkl. service med 1.2-liters turbobenzinmotor, mens ydelsen er 400 kr. højere, hvis man ønsker sig den endnu mere brændstoføkonomiske hybridudgave.

Toyota C-HR er bygget på en helt ny platform baseret på den nye Toyota-filosofi TNGA (Toyota New Global Architecture), der handler om at bygge endnu bedre biler på både smartere og mere økonomisk vis. Den nye platform gør, at det trods den hævede siddehøjde har været muligt at sikre et lavt tyngdepunkt og dermed skabt grobund for optimale køreegenskaber fuldt sammenlignelige med noget lavere biler.

C-HR rammer de danske veje ved årsskiftet. Men allerede nu har man altså mulighed for at være blandt de første til at sikre sig den banebrydende nye Toyota-diamant.

Flere nyheder

Opel Grandland X passer godt ind i danskernes ønske om en højt sidende og sikker bil med plads til hele famili... Læs mere!

Renault Clio, der netop er blevet præsenteret i E-TECH hybrid version, fejrer i år 30 år som Renaults bedst sæ... Læs mere!

Alle detaljer på den opdaterede KIA Stinger er nu offentliggjort. Læs mere!

En ny folkeskov med over 30.000 træer og lysåben natur ved Tilst kun få kilometer fra centrum i Aarhus ser sna... Læs mere!

Bilentusiaster fra både ind- og udland får søndag den 6. oktober en unik mulighed for at gøre sig en god inves... Læs mere!

Nye privatleasingtilbud på Giulia og Stelvio betyder, at man kan sætte sig bag rattet på nogle velkørende bile... Læs mere!

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!