Med ILVA i Lyngby som første ombygning, har ILVA-kæden nu igangsat en gennemgribende renovering af kædens største bolighuse. Kunderne har i høj grad været med til at bestemme fremtidens ILVA – målet er at skabe de mest toneangivende bolighuse i Danmark.
Åbningsfest i ILVA Lyngby finder sted d.31 august, kl.08.00
BOLIG & INDRETNING
| Emagasin1.dk
ILVA har som erklæret mål, at kæden skal være danskernes foretrukne sted at finde ny inspiration til boligen. De senere år har ILVA opgraderet kraftigt i sit servicekoncept og sortiment – hvor blandt andet kædens helt egen unikke serie ILVA TREND er blevet lanceret.
Derfor er turen kommet til selve bolighusene. ILVA har igangsat et større renoveringsprogram, hvor kædens bolighus i Lyngby bliver den første af flere ombygninger.
Spritnyt koncept
Investeringen på et to-cifret millionbeløb i ILVA i Lyngby er netop gået i gang. Under renoveringen er bolighuset åbent som normalt, men i uge 35 står det færdigt i et spritnyt koncept, der fungerer som lige dele bolighus og oplevelsesunivers.
”Det bliver et fantastisk bolighus. Vi har de seneste år arbejdet intenst med at løfte vores sortiment op i den absolutte top herhjemme – og nu skal selve konceptet for vores bolighuse også have et løft. Vores kunder skal have en oplevelse i verdensklasse, når de besøger os,” siger Piet Klein, kædedirektør for ILVA.
I jagten på fremtidens bolighus har ILVA blandt andet afholdt fokusgrupper med en masse kunder, og det er i høj grad kundernes ønsker til et inspirerende sted at købe møbler og boligtilbehør, at ILVA har fundet formlen.
”Dialogen med vores kunder har været ekstremt vigtig i processen, hvor vi har fået skærpet vores forståelse af, hvilken retning ILVA skal bevæge sig i,” siger Piet Klein.
Café i ILVA
ILVAs kunder har blandt andet ønsket mere inspiration, god plads mellem møblerne, toneangivende trends og sortiment med kant. Og det bliver netop disse elementer, som den nye ILVA i Lyngby kommer til at fokusere på, hvor visuelle effekter og inspirerende miljøer bliver fremhævet. Som noget helt nyt kommer ILVA i Lyngby også til at indeholde en hyggelig café, hvor kunderne kan slappe af og nyde bolighusets miljø.
Caféen kommer til at hedde ”COFFEE LOUNGE BY LAGONI” som er en ekstern partner som ILVA har startet et samarbejde med.
”Vi håber, den kaffe kunderne får er den bedste, de har smagt og at de derfor kommer igen og igen og igen…” fortæller Michael Lagoni som er ejer af ”LAGONI KAFFEBAR” i Helsingør. Caféen vil udover at servere god baristakaffe også tilbyde the, friskbagte croissanter, de lækreste kager, rugbrødssandwich, cookies og meget andet godt, mens du drøfter dit nye møbelvalg.
”Vi glæder os meget over samarbejdet med ILVA og ser frem til at give kunderne dén ekstra oplevelse når de besøger ILVA i Lyngby. Vores passion ligger i værtskabet, hvor det er hyggen, roen og det unikke, der er i højsæde” fortæller Michael Lagoni.
ILVA i Lyngby åbner d. 31. august - naturligvis med et brag af en åbningsfest, der kan mærkes i hele København og omegn. Her vil der blive tilbudt alverdens konkurrencer, køtilbud og god baristakaffe og croissanter helt fra morgenstunden.
|