Kinesiske Zeyu Rong har angrebet de danske traditioner for godt lys på helt nye måder.

Kinesiske Zeyu Rong har angrebet de danske traditioner for godt lys på helt nye måder.
Projektet er en del af Designskolen Koldings afgangsudstilling, som vises på Museet på Koldinghus frem til den 23. oktober.

”Lys muliggør vores forståelse af verden. 80% af det, vi opfatter, kan på en eller anden måde tilskrives synet, og for mig understreger det, hvor vigtigt godt lys er,” fortæller Zeyu Rong, afgangsstuderende fra Designskolen Kolding.

Han nærer en dyb fascination af den amerikanske lys-kunstner James Turell, og den måde kunstneren omdanner lys til et materiale i sine værker. Den ide besluttede Zeyu Rong sig derfor for at forfølge i sit afgangsprojekt.

Først handlede det om at afprøve og udforske forskellige aspekter ved lys i en række grundige eksperimenter. Når Zeyu Rong fortæller om den fase, bruger han ord som kinetik, rumlighed, farve, tekstur og temperatur.

For eksempel belyste han foldede stykker papir fra forskellige vinkler, for at undersøge hvordan opfattelsen af materialet dermed ændrede sig. På samme måde lod han lys skinne gennem forskellige materialer, for at undersøge hvad dette gjorde ved lyset.

En særligt systematisk tilgang, der også har gjort indtryk hos Louis Poulsen, som er samarbejdspartner:

”Det særlige ved dette projekt er den meget analytiske tilgang i de indledende faser. De mange studier er en fin tilgang til at arbejde med lys i stedet for at springe direkte til formgivningen,” siger Rasmus Markholt, Idea & Design Director hos Louis Poulsen.

Klassisk med kant
Zeyu Rong har hele tiden været bevidst om, at de lidt abstrakte forsøg med lys i sidste ende skulle ende op med noget helt konkret. Slutproduktet er derfor et pendel til brug over et spisebord. Ved første øjekast ret klassisk, men med nogle indlagte, overraskende uregelmæssigheder, der træder frem, når lampen tændes. Afhængig af vinklen falder lyset forskelligt, og lampen skifter også udtryk, alt efter hvilken side man ser den fra. På den måde bliver nogle af de mange optiske oplevelser fra de indledende forsøg også formidlet videre.

”Den allerstørste udfordring var netop at skabe et mere kommercielt produkt på baggrund af min inspiration fra det kunstneriske univers,” fortæller den industrielle designer:

”Det er jo forholdsvis nemt bare at åbne alting op og sige, nu eksperimenterer vi, nu er alt tilladt. Det rigtigt svære opstår i det øjeblik, alle ideerne skal omdannes til noget helt konkret. Men det var samtidig den allermest interessante del af hele processen.”

Flere nyheder

De danske huspriser er de seneste to måneder ikke set højere siden 2010. Men der er ikke mange huse at købe på... Læs mere!

Udbuddet af møbler, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, er stærkt stigende. Læs mere!

Sommerferien er overstået og snart begynder rekordmange unge på en videregående uddannelse. Læs mere!

Landets første borgerenergifællesskab blev stiftet den 18. august 2020 under navnet Energifællesskab Avedøre A... Læs mere!

Bæredygtighed er andet og mere end et modefænomen i byggeriet af nye boliger. Læs mere!

På renoveringen af Lundevænget i København gav mødet med det murede byggeri så store udfordringer, at samarbej... Læs mere!

Bæredygtighed er mere aktuelt, end nogensinde før. På Folkemødet, som løb af stablen i sidste uge, var verdens... Læs mere!

Helt ren luft i køkken og bolig med Thermex Le Mans II emfang og Plasmex filter-teknologi. Læs mere!

Prisstigningerne på ejerlejligheder har længe trukket fra prisstigningerne på villaer og rækkehuse, men i 2018... Læs mere!

Få ekstra rum med nye kvalitetsløsninger til gæster, hønsehold og alle redskaberne. Læs mere!