Netop nu er metal og farvet glas to af de stærkeste tendenser i interiørmoden, og med LUMI tager Holmegaard trenden en tak videre.

Netop nu er metal og farvet glas to af de stærkeste tendenser i interiørmoden, og med LUMI tager Holmegaard trenden en tak videre.
LUMI nyhederne findes i handlen fra primo september 2016.

Som grafisk designer og personen bag Holmegaards moderne klassiker ”Design with Light” brænder Maria Berntsen for at udvikle den nordiske lyskultur. Med sin populære lanterneserie skabte hun en mobil lyskilde i glas og læder, og med stagenyheden ”LUMI” er turen kommet til endnu en lysrevolution. LUMI er udført i matsort metal og accessorizes med manchetter i kulørt glas, der hylder brandets rødder og skaber ny, overraskende materialekombinatorik. LUMI findes som enkeltstage i to forskellige højder og som fire-armet design, der maksimerer effekten af de levende lys og bejler til julebordet som alternativ adventskrans.

For de fleste Nordboere er levende lys synonym med hygge, og det sætter sit præg på indretningen. Overalt, hvor vi kan slippe afsted med det, er levende lyskilder en del af Nordic Living, og det kalder løbende på nye fortolkninger af lysestagen – høj som lav, til et enkelt eller til flere lys. Med sin sprøde transparens og sit smukke genskin er glas et naturligt materialevalg, når den moderne lyskultur skal sættes på designformel, men dette efterår går Holmegaard nye, utraditionelle veje med lanceringen af LUMI. Den ikoniske glasproducent nøjes nemlig med at anvende sin signatur – det farvede glas – som accent på Maria Berntsens matsorte metalstager, der passer ind i både det grafiske og organiske interiørlook og nemt klæder om til nye anledninger med glasmanchetter i mange forskellige varianter. LUMI findes som enkeltstage i to forskellige højder og som fire-armet design med lysholdere i forskellige højder, der sætter samlet spot på rummet og elegant erstatter julens adventskrans.

Metaldesign med customize-mulighed
Netop nu er metal og farvet glas to af de stærkeste tendenser i interiørmoden, og med LUMI tager Holmegaard trenden en tak videre. I stedet for blanke metaloverflader er de nye stager formgivet i matsort metal, der er en egdy materialetilføjelse til Holmegaards sortiment og samtidig klæder Maria Berntsens organiske formsprog, der bliver maskulint og blødt på samme tid. Designets feminine touch understreges af de medfølgende lysmanchetter, der følger med både enkeltstagerne og den fire-armede LUMI-stage og kroner dem med en dekorativ kappe i smoke-farvet glas. Stagerne kan customizes yderligere med manchetter i andre farver, der sælges separat og dækker et trendy udsnit af Pantone-paletten fra saftige blå og røde bærfarver til grøn-grå-brune naturnuancer. Her blandes to farver med stor effekt på den fire-armede LUMI-stage, mens en enkelt stage med krans i farvet glasaccent matcher rummets andre pyntegenstande, puder og tapet som en gennemført og ultradekorativ detalje, der kan varieres efter sæson.

Brug LUMI overalt i boligen, hvor et moderne, flerarmet ”kandelaber-design” har plads til at udfolde sig og sprede stemning: På kommoden, på spisebordet, i vindueskarmen eller i læsekrogen, hvor de blafrende lys skaber intim ”library”-stemning, når mørket sænker sig og siderne vendes. Eller indret med enkelte stager, alene eller i par og skab et grafisk stilleben med enkelte yndlingsgenstande, der spejler sig i flammen.

Holmegaard LUMI stage i bemalet, matsort metal findes i to størrelser (H: 9 cm og 12,5 cm) og sælges med manchet i kurvet, smoke-farvet glas til hhv. 249,95 kr. og 299,95 kr. (vejl.).

Holmegaard LUMI fire-armet stage (H: 10,5 cm) i bemalet, matsort metal med flade manchetter i smoke-farvet glas koster 499,95 kr. (vejl.).

Glasmanchetterne vil være tilgængelige i løssalg i både kurvet og flad facon i tolv forskellige varianter til 29,95 kr. pr. stk. (vejl.). I farverne findes klar, hvid, smoke, brun, blå, mosgrøn, guld og rød.

LUMI nyhederne findes i handlen fra primo september 2016.

Flere nyheder

De danske huspriser er de seneste to måneder ikke set højere siden 2010. Men der er ikke mange huse at købe på... Læs mere!

Udbuddet af møbler, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, er stærkt stigende. Læs mere!

Sommerferien er overstået og snart begynder rekordmange unge på en videregående uddannelse. Læs mere!

Landets første borgerenergifællesskab blev stiftet den 18. august 2020 under navnet Energifællesskab Avedøre A... Læs mere!

Bæredygtighed er andet og mere end et modefænomen i byggeriet af nye boliger. Læs mere!

På renoveringen af Lundevænget i København gav mødet med det murede byggeri så store udfordringer, at samarbej... Læs mere!

Bæredygtighed er mere aktuelt, end nogensinde før. På Folkemødet, som løb af stablen i sidste uge, var verdens... Læs mere!

Helt ren luft i køkken og bolig med Thermex Le Mans II emfang og Plasmex filter-teknologi. Læs mere!

Prisstigningerne på ejerlejligheder har længe trukket fra prisstigningerne på villaer og rækkehuse, men i 2018... Læs mere!

Få ekstra rum med nye kvalitetsløsninger til gæster, hønsehold og alle redskaberne. Læs mere!