Nye regler sætter fut under sommerhus-salget. 1. maj bliver sommerhusene billigere.
Nye regler gør et sommerhus 1.200 kroner billigere om måneden pr. million.
BOLIG & INDRETNING
| Emagasin1.dk
Muligheden for 75 % realkreditbelåning i stedet for 60 % vil få endnu flere til at købe fritidsbolig. Siden efteråret 2016 har der været politisk snak om at gøre det billigere at låne til et sommerhuskøb. Og nu er det endelig en realitet: Grænsen for realkreditbelåning af sommerhuse hæves fra 60 til 75%.
Hos Home-mægler Michael H. Jørgensen sender de dannebrog til tops for de nye regler, der gælder fra mandag d. 1. maj i år.
”Vi har ventet på en politisk afklaring siden efteråret, da det har skabt en opbremsning i markedet – både hos usikre købere og sælgere af sommerhuse. Nu ved de, hvad de har at holde sig til, og alle kan komme videre,” siger ejendomsmægler Michael H. Jørgensen, som sælger rigtigt mange fritidshuse i 4 homeforretninger i Holbæk, Hornsherred og Danmarks største sommerhuskommune, Odsherred.
Og det vil ifølge den lokale Home-mægler sætte endnu mere fut under salget af sommerhuse.
”Vi har faktisk haft en glimrende start på sommerhussalget i år, men noget tyder på, at det kunne være blevet til et endnu bedre salg med klarhed over reglerne,” siger Michael H. Jørgensen og uddyber: ”Der har været en form for vakuum i markedet, hvor en del købere har ventet på vished for, at de nye lånemuligheder blev en realitet.”
En beregning fra Home og Realkredit Danmark viser, at de nye regler, der vil gøre det omkring 1.200 kr. billigere om måneden at eje et sommerhus til en købspris på 1 mio. kr.
Det er ikke bare på havebordene til grillpølserne, at der kan komme knald på ketchup-flasken over sommeren, vurderer Home XXX-by.
”Vi kan meget vel se en ’ketchup-effekt’ i både udbud og salg,” siger Michael H. Jørgensen, som forudser, at der med nye regler vil komme flere sommerhuse på hylderne - så køberne pludselig får flere sommerhuse at vælge imellem – og flere købere på banen.
Hvis årets hidtidige fremgang i sommerhushandler holder året ud, svarer det ifølge Home til ekstra ca. 2300 sommerhushandler i 2017. I 2016 blev der solgt godt 7.000 sommerhus i almindelig fri handel.
19 % har mere lyst til et sommerhus
En spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home blandt godt 2.000 danskere, viser, at billigere sommerhuslån får flere danskere til at overveje et sommerhus-køb.
Samlet set er det cirka hver 5. af de adspurgte uden sommerhus i dag (19 %), hvor et billigere lån har fra ’lidt’ til ’meget stor betydning’ for deres lyst og muligheder for at eje et sommerhus
Hver 20. siger ligefrem, at de nye låneregler har stor betydning (’stor’ + ’meget stor betydning’), viser spørgeundersøgelsen fra YouGov for Home.
|