1,5%-lånet er tilbage som mulighed for boligejerne. Lånene taler både til boligkøbere og eksisterende boligejere, som overvejer at lægge lånet om.

1,5%-lånet er tilbage som mulighed for boligejerne. Lånene taler både til boligkøbere og eksisterende boligejere, som overvejer at lægge lånet om.
- En del danskere kan med god grund have 1,5% såvel som 2% på radaren i øjeblikket, siger chefanalytiker i Totalkredit Jeppe Borre.

Det 30-årige fastforrentede 1,5%-lån m. afdrag appellerer igen til boligejere og virksomheder. Kursen forlod 95 allerede i sidste uge og kravler en spids højere i dag - aktuelt 95,50. Til sammenligning var kursen under 92 i begyndelsen af februar. En fast rente på 1,5% er det laveste nogensinde på et 30-årigt fastforrentet lån.

Kursstigningerne gælder tilsvarende på 2%-lånet, som lige nu lægger afstand til kurs 99. I februar var lånet under 96. De seneste kursstigninger svarer til, at ydelsen på et nyt lån i dag er 170 kr. lavere om måneden før skat pr. mio. sammenlignet med for to måneder siden. Set over hele lånets løbetid, løber den samlede besparelse op i knap 60.000 kr. før skat.

- En del danskere kan med god grund have 1,5% såvel som 2% på radaren i øjeblikket. Lånene taler både til boligkøbere og eksisterende boligejere, som overvejer at lægge lånet om. Det er blandt andet fra variabel til fast rente eller ved at konvertere ned i rente fra 3% og opefter på deres nuværende fastforrentede lån, siger chefanalytiker i Totalkredit Jeppe Borre.

- Lidt bløde nøgletal har på det seneste bidraget til, at renterne løbende er faldet tilbage, og kurserne steget. Herudover var den europæiske centralbank, ECB, lidt blødere i mælet end forventet for en lille måned siden, og hertil faldt renterne oven på rentemødet i den amerikanske centralbank mod slutningen af marts. Samtidig er usikkerheden på de finansielle markeder taget til, hvor protektionistiske tiltag giver investorerne nervøse trækninger i øjeblikket.

1,5%-lånet billigst på sigt

Med 1,5%-lånet tilbage i et attraktivt kursniveau, og 2%-lånet tæt på 100, betyder det, at der lige nu er to lån på hylderne for boligejere, som ønsker fast rente med afdrag.

- Ydelsen mellem de to lån er stort set ens fra lånets begyndelse. Dog bliver 1,5%-lånet lidt billigere med tiden, da renten er lavere, og afdraget på lånet fra begyndelsen er højere. En anden fordel med 1,5%-lånet er en højere kursfølsomhed på obligationen bag, som er en fordel, hvis renterne stiger. I det tilfælde vil man opleve, at værdien af restgælden i højere grad falder end med 2%-lånet, siger Jeppe Borre.

- Ulemper med 1,5%-lånet er et større kurstab som følge af en lavere kurs. Samtidig bør man være opmærksom på risikoen for, at obligationsserien kun når en begrænset størrelse, som kan være en risiko, hvis man gerne vil ud af lånet før tid. Det er et opmærksomhedspunkt, hvis man står over for valget mellem 1,5% og 2%.

2%-lånet er det sikreste af det sikre med et begrænset kurstab. Det nye 1,5%-lån kan bestemt også være det rigtige lån for visse boligejere og tilmed virksomheder, men har en højere risiko og en samtidig en potentielt større gevinst, hvis renterne stiger – og så er renten sikret på et rekordlavt niveau i 30 år.

Flere nyheder

De danske huspriser er de seneste to måneder ikke set højere siden 2010. Men der er ikke mange huse at købe på... Læs mere!

Udbuddet af møbler, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, er stærkt stigende. Læs mere!

Sommerferien er overstået og snart begynder rekordmange unge på en videregående uddannelse. Læs mere!

Landets første borgerenergifællesskab blev stiftet den 18. august 2020 under navnet Energifællesskab Avedøre A... Læs mere!

Bæredygtighed er andet og mere end et modefænomen i byggeriet af nye boliger. Læs mere!

På renoveringen af Lundevænget i København gav mødet med det murede byggeri så store udfordringer, at samarbej... Læs mere!

Bæredygtighed er mere aktuelt, end nogensinde før. På Folkemødet, som løb af stablen i sidste uge, var verdens... Læs mere!

Helt ren luft i køkken og bolig med Thermex Le Mans II emfang og Plasmex filter-teknologi. Læs mere!

Prisstigningerne på ejerlejligheder har længe trukket fra prisstigningerne på villaer og rækkehuse, men i 2018... Læs mere!

Få ekstra rum med nye kvalitetsløsninger til gæster, hønsehold og alle redskaberne. Læs mere!