Prisstigningerne på ejerlejligheder har længe trukket fra prisstigningerne på villaer og rækkehuse, men i 2018 er forskellen blevet markant mindre.
Selvom værditilvæksten på villaer skulle overhale lejlighedernes næste år, vil der dog stadig være markant forskel på kvadratmeterpriserne på de to boligtyper. I 2011, hvor ejerlejlighedspriserne ramte bunden efter finanskrisen, var en kvadratmeter i en lejlighed gennemsnitligt 53 procent dyrere end samme plads i en villa. I 2018 er den prisforskel vokset til knap 100 procent.
BOLIG & INDRETNING
| Emagasin1.dk
Siden 2011 har de fleste lejlighedsejere haft ekstra god grund til at godte sig over sin investering som følge af markedets eksplosive prisstigninger især centreret om landets største byer. Købere, der var så heldige og dygtige at købe lejlighed, da prisniveauet ramte bunden i november 2011, kan i dag konstatere, at lejligheden gennemsnitligt er godt 60 procent mere værd i dag svarende til lidt over 10.000 kroner per kvadratmeter.
I samme periode har prisudviklingen for villaer og rækkehuse til sammenligning blot udmøntet sig i en stigning på 25 procent.
Boligåret anno 2018 tyder dog på, at den betydelige forskel i prisudviklingen på de forskellige boligtyper nu er begyndt at svinde ind. Det viser tal fra Boligsiden, som Spar Nord har bearbejdet. Fra 2017 til 2018 er priserne på ejerlejligheder og villaer (herunder også rækkehuse) i gennemsnit steget med henholdsvis 7,5 procent og 4,5 procent, og den forskel er noget mindre end fra 2016 til 2017, hvor prisstigningen på lejligheder lå på 8,2 procent mod 4,2 procent på villaerne.
- En del af tilnærmelsen skal ses i lyset af den fortsatte fornuftige udvikling, som markedet for villaer er kommet ind i over de seneste 3 til 4 år, men opbremsningen på ejerlejlighedsmarkedet spiller en mindst lige så stor rolle.
Prisudviklingen på ejerlejligheder lagde ellers godt fra land med en stigning på hele 5,6 procent gennem årets første 6 måneder, men siden er luften gået af ballonen, og efter et lille fald ligger priserne nu nærmest stille, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:
- Det stagnerende ejerlejlighedsmarked er givetvis et resultat af, at priserne især i København og Aarhus har nået et niveau, hvor der er få, der kan være med, samt at lånereglerne blev strammet op fra årsskiftet. Det har presset en del af markedet ud af de store byer i retning af de attraktive forstæder, hvor den typiske boligtype er parcelhuset. De problemer er der ikke på villamarkedet, som efter alt at dømme vil forsætte med at stige i værdi som følge af den fortsat lave rente, faldende arbejdsløshed og reallønsfremgang.
De seneste par år har desuden også været godt nyt for de, der har investeret i et sommerhus. Fra 2017 til 2018 er priserne steget med hele 5,5 procent, og både juli og august ramte et prisniveau, der ikke er set højere siden 2010.
-Det ændrer dog ikke på, at det fortsat er meget regionalt betinget, om det går godt på sommerhusmarkedet. Sommerhuse ligger fortsat 15 procent under niveauet fra 2008, mens ejerlejligheder modsat ligger 15 procent over sin gamle top. Villaerne er først lige er ved at indhente det tabte, siger Jens Nyholm,
Prisforskel på villaer og ejerlejligheder næsten fordoblet
Selvom værditilvæksten på villaer skulle overhale lejlighedernes næste år, vil der dog stadig være markant forskel på kvadratmeterpriserne på de to boligtyper. I 2011, hvor ejerlejlighedspriserne ramte bunden efter finanskrisen, var en kvadratmeter i en lejlighed gennemsnitligt 53 procent dyrere end samme plads i en villa. I 2018 er den prisforskel vokset til knap 100 procent.
- Den demografiske udvikling betyder formentlig, at vi også i fremtiden vil opleve store forskelle mellem ejerlejligheder og villaer. Der er fortsat tilstrømning mod de større byer, hvor hovedparten af lejlighederne befinder sig, og hvor boligudbuddet er en større udfordring end andre steder. Hertil kommer, at andelen af ældre (65+) vil stige med godt 25 procent frem mod 2030. I det omfang de efterspørger lejligheder i de større byer, vil det lægge pres på lejlighedspriserne. Blot må det forventes, at efterspørgslen forskydes fra små studielejligheder over mod større og mere luksuriøse lejligheder, siger Jens Nyholm og fortsætter:
- Der er dog en god chance for, at forskellen inden for den nærmeste fremtid vil blive mindre, end den er lige nu. Rent demografisk vil tilstrømningen mod forstæderne over de kommende 10 år stige mest for aldersgruppen 29-39 år, og denne befolkningsgruppe forventes at vokse med omkring 20 procent frem mod 2030. Imens vil antallet af danskere i aldersgruppen 18-29 år, hvor man typisk efterspørger lejligheder, falde med knap 5 procent. Meget tyder derfor på, at prisstigningerne på villaer vil trække fra prisstigningerne på lejligheder i takt med, at de unge flytter ud af byerne og stifter familie, mens stigende renter over de kommende år sandsynligvis vil påvirke priserne mere i byerne, hvor der er en stor andel af variabelt forrentede afdragsfrie lån.
Fremgang i villapriserne i store dele af landet
Blot 12 kommuner har oplevet faldende priser på villaer fra 2017 til nu, mens prisudviklingen i over 40 kommuner overgår den gennemsnitlige udvikling for hele landet på 4,5 procent.
Jens Nyholm hæfter sig særligt ved, at det er Tønder, Middelfart, Stevns, Aabenraa, Faxe og Lolland Kommune, der med en prisudvikling på over 10 procent har klaret sig bedst.
- Det er bemærkelsesværdigt, at det er kommuner med meget forskellige vilkår, kvadratmeterpriser og placeringer, der alle er med til at drive priserne på villaer op.
I den anden ende af skalaen trækker kommuner som Lemvig, Morsø og Billund Kommune i modsatte retning, og det samme gælder desuden for Aalborg Kommune, hvor priser er faldet med lige i underkanten af en halv procent.
|