Flere brancher mangler hænder i så høj grad, at det hæmmer deres produktion. Og situationen kan snart blive akut, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Manglen på hænder er på vej til at blive akut, viser nye til fra Danmarks Statistik.
BUSINESS & IT
| Emagasin1.dk
Der mangler både hænder og hjerner ude i de danske virksomheder, og problemet har efterhånden vokset sig stort i flere brancher. Særligt er brancherne inden for byggeri, anlæg, industri og serviceerhverv hårdt ramt.
Det er nye tal fra Danmarks Statistik, der tegner dette billede og samtidig slår fast, at udviklingen går i den forkerte retning.
Må takke nej til opgaver og ordrer
- Problemet er størst i byggeri- og anlægsbranchen, hvor knap tre ud af ti virksomheder oplever, at manglen på hænder går ud over deres aktivitetsniveau. Tilsvarende gælder det hver ottende inden for serviceerhvervene og hver tiende inden for industrien, siger Ea Nielsen fra konsulentvirksomheden Cabi.
Men det er ingen trøst for de enkelte brancher, at situationen også er kritisk i de andre brancher. Brancherne er forbundne, og opstår der mangel på hænder i én branche, kan det hurtigt påvirke andre brancher. Det har en negativ effekt på samfundsøkonomien og for den enkelte virksomhed.
- Flere virksomheder må tage konsekvensen og sende nogle af deres opgaver til udlandet. Andre, særligt små og mellemstore virksomheder, må sætte arbejdet på stand-by eller takke nej til nye ordrer.
Cabi og VFSA sætter fokus på alternative rekrutteringsveje til en konference i Aalborg d. 18. september.
|