For at hjælpe kunderne endnu mere effektivt med deres leadgenerering har Serio Verify ansat to kvantefysikere.

For at hjælpe kunderne endnu mere effektivt med deres leadgenerering har Serio Verify ansat to kvantefysikere.
Hos Serio Verify skal Jeppe Detlefsen og Emil Kozuch (th.) stå i spidsen for at udvikle og implementere algoritmer, som via machine learning skaber direkte værdi for kunderne.

Når en forbruger viser interesse for et produkt, har det stor betydning for salget, at kontakten sker hurtigt, og at data om forbrugerne er pålidelige og brugbare efterfølgende. Med hård konkurrence om kunderne indenfor de fleste brancher professionaliseres salgsprocesser mere og mere – blandt andet gennem sortering og kvalificering af leads fra interesserede kunder, så disse hurtigst muligt kontaktes af virksomheden, der forsøger at sælge en ydelse.

Serio Verify står bag denne form for specialiseret software, der via automatisering og machine learning kvalificerer leads fra forskellige kilder såsom landing pages, Facebook, sign-ups på websites, win back-lister samt andre databaser. Afhængig af, om leads er virksomheder eller en privat forbruger, så anvendes der data fra f.eks. CVR-registret eller sandsynliggørelser fra Danmarks Statistik til at beregne mønstre med forudsigelser, der vurderer hver enkelt leads købsparathed.

Virksomhedens software og rådgivning er anerkendt i markedet og benyttes bl.a. af Alm. Brand, Telia og Aller. Men det er helt afgørende at gøre softwaren stadigt bedre, forklarer administrerende direktør Troels Mark Meyer.

- Markedet er i hastig forandring, og i hele verden arbejder tusindvis af programmører på at udvikle intelligent software – også inden for leadgenerering. Derfor har vi behov for at udbygge og løfte vores software med endnu mere machine learning, så vi fastholder positionen som frontløbere inden for rådgivning og software til leadgenerering, siger Troels Mark Meyer.

Opruster med kvantefysikere

For at fastholde positionen opruster Serio Verify derfor nu med to kvantefysikere, som skal bidrage til endnu mere specialiseret databehandling. Netop arbejdet med machine learning, som finder relevante mønstre i store datamængder, er fysikernes kompetencer særdeles anvendelige til, fortæller Emil Kozuch, som er den ene af de nye medarbejdere.

- Fysik handler netop meget om at finde mønstre i naturen, prøve at sætte en regel op for, hvordan naturen muligvis opfører sig, og dernæst afprøve om den teoretiske model holder. Machine learning handler meget om det samme. Vi ser mønstre, udleder noget af dem og prøver det af. Derigennem når vi frem til, hvilken kunde det bedst betaler sig at bruge tid og kræfter på, fortæller Emil Kozuch.

Den anden kvantefysiker er Jeppe Detlefsen, der også fremhæver den store matematiske forståelse, som fysik kræver.

- Du bliver meget hurtigt vant til at håndtere komplekse datamængder. Jeg synes, det er spændende at specialisere mig i machine learning, fordi det har et meget stort potentiale. Virksomheder samler ofte rigtig meget data, som reelt set ikke bruges til særlig meget. Når vi renser, systematiserer og udleder konklusioner på baggrund af deres data, kan det forbedre salget markant, siger Jeppe Detlefsen.

I spidsen for machine learning

Hos Serio Verify skal Jeppe Detlefsen og Emil Kozuch således stå i spidsen for at udvikle og implementere algoritmer, som via machine learning skaber direkte værdi for kunderne.

- Med deres stærke, analytiske kompetencer og knowhow inden for machine learning bliver Jeppe og Emil centrale profiler i vores team. Vi ønsker at fremtidssikre Serio Verifys kunder ved at give dem muligheden for at arbejde mere intelligent med deres marketingbudgetter. Vi har allerede hos flere kunder set, hvordan machine learning bidrager til at forbedre leadkonverteringen og øge salget, så ja – en kvantefysiker kan i dén grad optimere en virksomheds salg, fremhæver adm. direktør Troels Mark Meyer.

Flere nyheder

Historien om dansk lodseri går over 500 år tilbage og er en vigtig del af danmarkshistorien. Nu er historien f... Læs mere!

Covid-19-pandemien har sat turbo på den digitale forbrugeradfærd og en digitalisering af branchen, der ellers ... Læs mere!

Lønmodtagere, der også driver selvstændig virksomhed, må se langt efter hjælp i den forlængelse af hjælpepakke... Læs mere!

Aftalen om forlængelse af hjælpepakker rummer ikke støtte for en stor del af de virksomheder, som fortsat blød... Læs mere!

PropTech Denmark har indgået samarbejde med landets største realkreditinstitut. Totalkredit træder ind i besty... Læs mere!

Aalborg Portland udskifter to udtjente skibe med tre spritnye, specialbyggede fragtskibe. Læs mere!

Nyudnævnte adm. direktør for PropTech Denmark-netværket, Nadim Stub, skal især styrke innovationen og brugen a... Læs mere!

Det er 30 år siden Kirsten og Jesper Rungholm lettede med deres første fly. I dag råder de over 22 fly og har ... Læs mere!

2018 bragte historisk høj omsætning til Small Danish Hotels. Online oprustning og nye kundefordele har holdt d... Læs mere!

Formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, Niels Moestrup, fylder tirsdag 50 år. Læs mere!