Selvom markedet for ”almindelige” mobiltelefoner langt fra vokser med samme hast som smartphone-markedet, så foretrækker 40 pct. af seniorerne stadig den traditionelle mobiltelefon. På den baggrund lancerer Doro nu en ny serie af klaptelefoner med ekstra stor skærm og høj brugervenlighed - men som samtidig kan gå på Facebook, surfe på nettet og sende e-mails.
Ikke alle seniorer har lyst til smartphones. Her kan Doro 65-serien være et glimrende alternativ.
GADGET & TEKNIK
| Emagasin1.dk
Doros nye 65-serie består af en række klassiske klaptelefoner. Der er tre modeller i serien: Doro 6521, 6526 og topmodellen 6531. Fælles for dem er, at de kommer med Doros signaturfunktioner, men samtidig åbner døren indtil den digitale verden via en enkel navigationsknap, som hjælper brugeren med fx at gå på nettet og bruge Facebook. I disse år er der stort fokus på at få seniorer med på smartphonebølgen – også hos Doro, der i løbet af de seneste år har opbygget en solid portefølje af seniorvenlige smartphones. Men hos den svenske mobilproducent er man samtidig bevidst om, at det langt fra er alle seniorer, der har lyst til eller mod på at prøve kræfter med smartphone-teknologien: - Vores egne brugerundersøgelser viser, at 40 pct. foretrækker en almindelig feature phone, som er helt enkel at ringe og sms’e fra*. Og mange er ofte allermest trygge ved klaptelefoner, fordi tasterne låses, når telefonen klappes sammen. På den måde undgår man eksempelvis uheldige fejlopringninger, forklarer Rudi Iversen, der er Country Manager i Doro Danmark. Fokus på seniorernes behov Doros nye 65-serie er tiltænkt til netop denne målgruppe, og telefonerne er udviklet med udgangspunkt i, at enkelhed ikke er lig med begrænsninger. Med en enkel navigationsknap kan seniorer derfor surfe på nettet, gå på Facebook og sende e-mails fra et simpelt mailprogram. Doros egne brugerundersøgelser viser, at en tredjedel af seniorerne gerne vil have et stort tastatur, to tredjedele efterspørger kamera og tryghedsknap, og over halvdelen ønsker høj og tydelig lyd*. Særligt sidstnævnte er vigtigt, da over en tredjedel af verdens befolkning i alderen 65+ har nedsat hørelse. De tre nye klaptelefoner fungerer alle med høreapparater (HAC) og har HD-lyd for at give brugerne en god lydoplevelse. De har desuden ekstra stor skærm med et skarpt og tydeligt billede og mulighed for talende taster. Af øvrige standardfunktioner kan nævnes Bluetooth, lommelygte, FM-radio, forhøjede taster og genvejstaster. Skærm på ydersiden Doro 6526 og 6531 har desuden en ekstra skærm på ydersiden, som gør, at brugeren nemt kan se, hvem der ringer, uden at åbne telefonen. Seriens topmodel, Doro 6531, indeholder også tryghedstjenesten Doro Connect & Care®, der hjælper med at holde kontakt til venner og familie og gør det nemt for seniorer at bede deres netværk om hjælp – både i hverdagen og i nødsituationer. Fx kan pårørende via telefonens indbyggede GPS se, hvor telefonen befinder sig, hvis der er behov for det. Doro 65-serien er arvtager til de populære Doro PhoneEasy® 631 og 632. Doro 6521 fås i to farver: grafitgrå eller rød, Doro 6526 fås i sølv, mens Doro 6531 fås i henholdsvis sort og rød.
|