Copenhagen Capacity og den nationale klyngeorganisation for de digitale erhverv, DigitalLead, er gået sammen om seminarrækken ”TalentWeeks”.

Copenhagen Capacity og den nationale klyngeorganisation for de digitale erhverv, DigitalLead, er gået sammen om seminarrækken ”TalentWeeks”.
”Vores medlemsvirksomheder har hårdt brug for lettere adgang til internationalt talent på it-området, og her er et skræddersyet program, der hjælper dem med netop det”, fortæller regionaldirektør for DigitalLead, Birgit Pia Nøhr.

”Talent til Danmark (TalenTDK)” er et landsdækkende talenttiltrækningsinitiativ, der løber frem til 2022. Formålet er at brande Danmark internationalt som en attraktiv karrieredestination for tech-talenter – dvs. professionelle programmører, softwareudviklere, it-sikkerhedseksperter og så videre.

Vi har nemlig langt fra nok kritisk masse i Danmark til at besætte alle ledige stillinger i it-erhvervet. Det går ud over vores konkurrenceevne, og derfor er vi afhængige af at tiltrække kvikke hoveder fra udlandet.

Det går projektejer for TalenTDK, Copenhagen Capacity, nu sammen med Danmarks nationale klyngeorganisation for digitale teknologier, DigitalLead, om at gøre danske virksomheder opmærksomme på.

Fokus på hele processen

Det sker i første omgang med webinarrækken TalentWeeks, der over en periode på tre uger giver danske virksomheder indsigt i det strategiske samarbejde omkring talentagendaen, som DigitalLead og TalenTDK har indgået.

Webinarene, der løber af stablen henholdsvis den 9., 16. og 23. september har generelt fokus på talenttiltrækning, men også på at trække unge internationale talenter til Danmark, herunder at fastholde internationale studerende, som læser it-uddannelser på de danske universiteter og på, hvordan man ”onboarder” og støtter internationale medarbejdere, når de først er blevet ansat.

Sammen rækker vi bredere ud

”Vi ser store fordele i at arbejde sammen med DigitalLead omkring TalenTDK-projektet”, fortæller direktør for marketing og talent hos Copenhagen Capacity, Nikolaj Lubanski og fortsætter: ”Med sit store, nationale netværk af primært it-virksomheder, er DigitalLead den oplagte samarbejdspartner for os. Vi har et godt tilbud på hylderne til de danske virksomheder, som akut står og mangler it-arbejdskraft – og DigitalLead har den kritiske masse af medlemsvirksomheder, som oplagt kan få gavn af programmet”.

Også hos DigitalLead vækker samarbejdet begejstring:

”Vores medlemsvirksomheder har hårdt brug for lettere adgang til internationalt talent på it-området, og her er et skræddersyet program, der hjælper dem med netop det”, fortæller regionaldirektør for DigitalLead, Birgit Pia Nøhr og fortsætter: ”Når det kommer til talentudfordringen giver det stor mening at løfte i flok og samarbejde på tværs af organisationer. Det kræver en stærk, koncentreret indsats på tværs af landets centrale erhvervsfremmeaktører”, slutter hun.

DigitalLead er Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. Klyngen understøtter det danske erhvervslivs innovation og vækst med udgangspunkt i udnyttelse af teknologiens muligheder.

Flere nyheder

Nuuday præsenterer i dag eesy - en helt enkel mobilløsning til en knivskarp pris. Læs mere!

Økosystemet Huawei Mobile Services (HMS) er snart klar til at give danskerne en fuldkommen brugeroplevelse. Læs mere!

Huaweis serviceplatform, Huawei Mobile Services, runder nu 100 millioner aktive brugere. Det kom frem på weeke... Læs mere!

Samsung Galaxy A8 Enterprise Edition er arbejdstelefonen, som kombinerer omfattende og kontinuerlige sikkerhed... Læs mere!

Efter den ikoniske espressomaskine præsenterer Smeg nu et nyt produkt for at tilfredsstille alle smagsoplevels... Læs mere!

Det danske brand Melissas nyeste ismaskine slår flere af de store kendte, udenlandske mærker som Kitchen Aid o... Læs mere!

Vi har taget et kig på Huaweis nye telefon Mate 20 Pro, som for nyligt blev præsenteret i London under stor fe... Læs mere!

Sikring mod tyveri og brand optager danskerne i stor stil, men det kan vise sig at være en dyr fornøjelse, hvi... Læs mere!

Med den seneste opdatering fra Apple, som bringer Apples multiroom-løsning til markedet, bliver AirPlay 2 tilg... Læs mere!

Ved et event i Paris i sidste uge lancerede Huawei den nye P20-serie. Og allerede nu kan teknologivirksomheden... Læs mere!