Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i bankerne lå på 921 mia. kr. i april, svarende til 198.000 kr. for hver eneste voksne dansker.
- En tommelfingerregel siger, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte udgifter i nær fremtid, bør man overveje en bedre placering af pengene, siger cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.
Der er dog det vigtige forbehold, at ca. 75 pct.er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, fortæller cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.
- Når det er sagt, så har danskernes bankindestående nu nået det højeste niveau nogensinde. Rekorden kommer efter, at danskernes bankindestående er steget mærkbart over en årrække. Årsagen er dels helt naturlig, at det går rigtig godt i dansk økonomi i øjeblikket. Rekordmange danskere er i beskæftigelse, hvilket har løftet indkomsterne. Endelig har udbetaling af aktieudbytte, overskydende skat og feriepenge løftet danskernes bankindestående hen over foråret.
Dertil spiller det også en rolle, at opsvinget har øget danskernes transaktionsbehov. Vi bruger kort og godt flere penge, og har dermed behov for et større indestående i banken. Endelig har det historisk lave renteniveau også været med til, at løfte danskerne bankindestående til nye højde. Tabet af renteindkomst ved at have et højt bankindlån i stedet for at investerer i obligationer eller afdrage på gæld er simpelthen beskedent i øjeblikket.
Alt i alt viser dagens tal med al tydelighed, at danskerne har brugt opsvinget til at polstre privatøkonomien. Husholdningernes forbrugskvote, der angiver hvor stor en andel af deres disponible indkomst der omsættes til forbrug, er således faldet til det laveste niveau siden man påbegyndte den statistiske opgørelse i 1963. Det er ganske enkelt vildt. Forklaringen er dels, at danskerne er blevet mere forsigtige. Dertil spiller det også en væsentlig rolle, at husholdningerne ikke til fulde har omsat de seneste års betydelige fald i renteudgifterne og de rekordhøje aktieudbyttebetalinger i øget forbrug.
Overvej at spare op andre steder end på lønkontoen
Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, der viser at den økonomiske polstring er stor, og at danskerne har noget at stå i mod med. Man bør dog være opmærksom på, at det meget lave renteniveau samtidig betyder at man kun få en lav forretning af ens indestående i banken.
Mange danskere kunne derfor gøre sig selv en tjeneste ved, at overveje hvorfor de sparer penge op i banken, og hvornår de regner med at skulle bruge deres penge. Penge i banken egner sig bedst til uforudsete udgifter, eller til udgifter man ved vil melde sig inden for en kortere tidsperiode.
- En tommelfingerregel siger, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte udgifter i nær fremtid, bør man overveje en bedre placering af pengene. Måske har man dyr gæld, man kunne afdrage, måske kunne man investere i energiforbedring af boligen, fx efterisolering af loftet, eller måske burde man overveje at investere nogle af pengene i aktier og obligationer, siger Tore Stramer.
|