Religionsdebatten trænger sig på overalt i medierne og religiøst inspirerede ”krige” opleves rundt omkring på hele kloden. Set på den baggrund er gæstespillet ”Abrahams børn”, som præsenteres på Vendsyssel Teater torsdag i den kommende uge, også yderst relevant og interessant.

Religionsdebatten trænger sig på overalt i medierne og religiøst inspirerede ”krige” opleves rundt omkring på hele kloden. Set på den baggrund er gæstespillet ”Abrahams børn”, som præsenteres på Vendsyssel Teater torsdag i den kommende uge, også yderst relevant og interessant.
”Abrahams børn” kan opleves på Vendsyssel Teater torsdag den 1. september kl. 19.30.

Muligvis er kunsten og teatret nogle af de få steder, hvor religionernes mange paradokser lader sig fremstille i et fælles rum, som ikke søger en bestemt sandhed, men lader enhver tænke og mene sit.
I hvert fald springer skuespiller Hans Rønne, som eneste mand på scenen, lige ud i det, når Rønne i monologen ”Abrahams børn” sætter fokus på de tre store verdensreligioner.

Både jøder, kristne og muslimer gør krav på Abraham som deres stamfar, og repræsentanter fra de tre trosretninger har utallige gange ligget i strid med hinanden. Men er det i virkeligheden ikke den samme historie fortalt på tre forskellige måder?

I ”Abrahams børn” gennemgås de tre religioners ligheder, forskelle og drømme. Med en blanding af personlige erindringer, historiske fakta og hellige tekster tages publikum med på en tankevækkende rejse i de tre store monoteistiske religioner. I den ene hånd har Rønne den norske dramatiker Svein Tindbergs prisvindende tekst og i den anden hånd personlige oplevelser fra en skelsættende rejse til Mellemøsten.

Abrahams børn er et dristigt forsøg på at bygge bro mellem religionerne og skildre det fælles udspring, som ikke tildeles meget plads i dagens polariserede religionsdebat. I en modig performance-lecture skræller Hans Rønne lag af de tre religioner og revitaliserer de årtusinde gamle tekster i en underholdende og tankevækkende symbiose. For hvor meget ved vi egentlig om islam eller jødedommen? Abrahams børn går i kødet på forskellene men fortæller samtidig om tre religioners afsmitning og berigelse af hinanden – kulturelt, åndeligt og intellektuelt.

Forestillingen er produceret af Teatret i Århus, og eneste medvirkende, Hans Rønne, er udover at være skuespiller også sceneinstruktør og til daglig kunstnerisk leder af Teatret. Han modtog bl.a. i 2007 både Entréprisen, Allen-priser og Årets Reumert for forestillingen August.

Stykkets scenograf Gitte Baastrup er et kendt ansigt på Vendsyssel Teater, hvor hun senest har lavet scenografier til ”Hvem spiller ud?” og ”Parasitterne”. Hun er tillige gift med Hans Rønne, med hvem hun i 1984 etablerede Teatret.

Instruktør Peter Dupont Weiss har haft et mangesidigt repertoire. Han har bl.a. været fast instruktør og dramaturg på Aalborg Teater, dramaturg på Den Kongelige Opera og Betty Nansen Teatret. Endvidere har han skrevet flere radiospil til DR´s Radio Drama.

”Abrahams børn” kan opleves på Vendsyssel Teater torsdag den 1. september kl. 19.30.


 
Flere nyheder

Nu kommer hynden, der får dig til at blive til en omgang mere. Læs mere!

Træningsprogram øger læsehastighed med 50 procent Læs mere!

De fleste har prøvet at åbne en flaske vin, drikke tre glas, og hælde resten i vasken. Men det skal være slut ... Læs mere!

Christmas Collectibles-serien har længe været en tradition hos Georg Jensen - en årlig hyldest til julen og al... Læs mere!

Udsigten til en ny sæson af Den Store Bagedyst betyder travlhed hos bageudstyrseksperterne KopK, forventer øge... Læs mere!

Når Red Barnets indsamlere på søndag d. 6. september går på gaden, kan danskerne nøjes med at hive mobiltelefo... Læs mere!

Der er mange faldgruber, når du dater på nettet, men hvis du bruger din sunde fornuft, kan du snildt styre ude... Læs mere!

Det svenske hard rock band Takida kommer til Pumpehuset på deres 20 års jubilæumsturné. Læs mere!

Ny undersøgelse viser, at både bilister og cyklister bryder færdselsreglerne ved skoler. Træn ruten til og fra... Læs mere!

Hver 5. studerende er dårligere stillet til eksamen. De kæmper nemlig ikke blot med pensum, men også med polle... Læs mere!