Fire mænd brutalt skudt ned på åbent hav. Ingen lig eller fysiske beviser. Eneste spor er en mobiloptagelse af forbrydelsen. National Geographics ”Det lovløse hav” følger efterforsker Karsten von Hoesslins forsøg på at opklare de berygtede mord, der blev filmet og lagt op på YouTube.

Fire mænd brutalt skudt ned på åbent hav. Ingen lig eller fysiske beviser. Eneste spor er en mobiloptagelse af forbrydelsen. National Geographics ”Det lovløse hav” følger efterforsker Karsten von Hoesslins forsøg på at opklare de berygtede mord, der blev filmet og lagt op på YouTube.
”Det lovløse hav” har premiere på National Geographic d. 20. februar kl. 22.00

Verdenshavene er blevet det rene Vilde Vesten, hvor kriminelle kan arbejde ustraffet stort set uden for lovens lange arm. I 2014 blev der lagt optagelser fra en mobiltelefon op på YouTube fra en mystisk adresse i Fiji, som viser en utænkelig forbrydelse - fire grusomme mord på åbent hav. Optagelserne af forbrydelsen gik viralt og skabte internationale overskrifter for sin foruroligende, afstumpede brutalitet. Fire mænd er filmet, mens de klamrer sig til vragdele på åbent hav. Der høres skud. Én for én bliver mændene dræbt. Mindst ligeså urovækkende som selve blodsudgydelserne er de tilskuere, der høres grine og efterfølgende smiler direkte ind i kameralinsen.

I National Geographics Det lovløse hav, der har premiere mandag den 20. februar kl. 22.00, forsøger den internationalt anerkendte efterforsker Karsten von Hoesslin at sammenstykke sandheden bag disse mystiske mord. Med en insisterende jagt på spor og vinkler, opsporer og interviewer Karsten øjenvidner og ofrenes familier, mens han søger råd og støtte fra andre eksperter for at afgøre, hvem der har begået mordene, hvor og hvornår de er sket, samt hvordan og hvorfor. Undervejs males et grumt billede af vores lovløse have, hvor Karsten støder på narkotikasmugling, menneskehandel, ulovligt fiskeri og pirateri.

Karsten har mere end 10 års erfaring med at arbejde undercover og er ekspert i profilering, afhøring, overvågning og efterforskning. Dette er uden tvivl hans farligste opgave til dato.

"Hvordan kan jeg opklare fire mord uden lig, beviser og retsmedicinske spor?", spørger Karsten, som begynder sin undersøgelse ved behændigt at undersøge optagelserne. "YouTube-videoen er min Zapruder-film. Den er komprimeret og pixeleret, men fuld af potentielle spor, såsom ofrenes ansigter, vidner, lyden af skud og udformningen af fartøjet. Og det bedste af det hele: 27 sekunder inde i filmen passerer et skib kameralinsen og afslører sin identitet. "

Fra det udgangspunkt krydser Karsten metodisk det indiske Ocean og Stillehavet og afslører utrolige opdagelser, der får seerne til at sætte spørgsmålstegn ved, om mobiloptagelserne kun er en lille brik i et enormt og chokerende internationalt puslespil.


Flere nyheder

Nu kommer hynden, der får dig til at blive til en omgang mere. Læs mere!

Træningsprogram øger læsehastighed med 50 procent Læs mere!

De fleste har prøvet at åbne en flaske vin, drikke tre glas, og hælde resten i vasken. Men det skal være slut ... Læs mere!

Christmas Collectibles-serien har længe været en tradition hos Georg Jensen - en årlig hyldest til julen og al... Læs mere!

Udsigten til en ny sæson af Den Store Bagedyst betyder travlhed hos bageudstyrseksperterne KopK, forventer øge... Læs mere!

Når Red Barnets indsamlere på søndag d. 6. september går på gaden, kan danskerne nøjes med at hive mobiltelefo... Læs mere!

Der er mange faldgruber, når du dater på nettet, men hvis du bruger din sunde fornuft, kan du snildt styre ude... Læs mere!

Det svenske hard rock band Takida kommer til Pumpehuset på deres 20 års jubilæumsturné. Læs mere!

Ny undersøgelse viser, at både bilister og cyklister bryder færdselsreglerne ved skoler. Træn ruten til og fra... Læs mere!

Hver 5. studerende er dårligere stillet til eksamen. De kæmper nemlig ikke blot med pensum, men også med polle... Læs mere!