Efter ’Berlingske’ kom med en artikel om, at der i hovedstadsområdet er en populær fertilitetstrend, hvor unge piger ønsker svar på, om de skal skynde sig at få børn eller ej, tager et website for unge bladet fra munden.
Webredaktør Ole Holdgaard fra Ungunivers.dk: "Babyer er ikke et impulskøb i supermarkedet".
”Hvis unge fejlagtigt tror, at få en baby er lige så let som at købe 2 poser slik, før du går til kassen i supermarkedet, så har vi som samfund et stort problem”, kommer det bramfrit fra webredaktør, Ole Holdgaard, fra Ungunivers.dk, der pointerer, at en lang række faktorer spiller ind.
Den fertile periode er ifølge Danmarks Statistik 15-49 år, og af den seneste fødselsstatistik fra 2015 fremgår det, at det er blevet lige så almindeligt for 43 årige at få børn, som for 19 årige kvinder. Af samme rapport fremgår det også, at København har den næstlaveste fertilitet med kun 1,59 levendefødt barn pr. kvinde, og Gentofte placerede sig på sidstepladsen med 1,57 levendefødt barn pr. kvinde.
Man kan derfor stille sig selv det spørgsmål, om ’Fertilitetsrådgivningen’ giver en falsk tryghed til de unge kvinder, og implicit også giver et negativ samfundsproblem? I hvert fald kan den del af de unge, der får at vide, at der ingen alarmklokker er, få en falsk tryghed, da naturens gang ikke altid er lige så forudsigelig som, at to plus to er lig med fire.
Eksempelvis er mænds sædkvalitet er faldende. Det vil sige, at koncentrationen og mængden af bevægelige sædceller pr. ml, samt graden af bevægelighed for de enkelte sædceller er for nedadgående. Det kan skyldes mange forskellige faktorer: Eksempelvis stramme bukser, brugen af hash, og varmepåvirkning, hvilket gør sædcellerne sløve.
Dertil kommer andre fysiske og psykiske faktorer, samt det stigende ønske om at leve livet som single, eller den endeløse jagt på at finde den perfekte partner, da man selv er perfekt. Faktorer som de unge kvinder ikke nødvendigvis tager med i ligningen, når svaret kommer fra ’Fertilitetsrådgivningen’.
Ja tak til job og karriere
Ungunivers.dk arbejder tæt sammen med jobportalen Studiejob-danmark.dk. Sidstnævnte hjælper de unge med springbrættet til at få studierelevante job, internships og deltagelse i graduate programmer. Det foregår alt sammen, imens de unge er i alder op til cirka 30 år. Via Studiejob-danmark.dk lærer de studerene, at få et studiejob ikke er et tagselvbord, men det kan kræve hårdt arbejde at få succes. En træning og erfaring som de unge kan få brug for, når ønsket om familieforøgelse melder sig.
Når de unge er dimitteret, så venter en ny hverdag, hvor det ikke er en selvfølge, at der er job fra dag ét. Selvom arbejdsgiverne ikke må lægge vægt på det, så vil nogle kvinder måske føle, at jobbet bliver besat til anden side, da man som kvindelig dimittend er i den fødedygtige alder. Når man så sammenholder denne tese med, at kvinder kan være fertile op til det 49. fyldte år, så kan det være svært som kvinde at komme i gang med karrieren. Derfor er det ikke overraskende, at karrieremindede kvinder målrettet går efter at komme ind på arbejdsmarkedet efter endt studium. Det giver samtidig den samfundsmæssige slagside, at kvinder venter med at få børn, og desværre kan fertilitetsundersøgelserne i den sammenhæng give en falsk tryghed, slutter Ole Holdgaard, fra Ungunivers.dk
|