Der er mange faldgruber, når du dater på nettet, men hvis du bruger din sunde fornuft, kan du snildt styre udenom de dårlige oplevelser.
Trods faldgruber kan du roligt give dating på nettet en chance. Med almindelig sund fornuft vil du få samme gode oplevelser, som tusindvis af andre danskere får det hver eneste dag.
Annoncørbetalt indhold
Vi har hørt det før. Det er ikke kun lutter lagkage, når man dater på nettet. Ganske vist møder hver 6. dansker hinanden gennem en datingside, men der er også nogle, som kommer galt afsted og ender i kløerne på en fusker, der sidder fra sin computer i Thailand eller Nigeria og narrer penge ud af intetanende danskere, der blot ønsker at møde den eneste ene. Den danske datingside VIPdaters.dk, som blev grundlagt i 1998, har nogle gode råd til dem, der overvejer at tilmelde sig en datingside for første gang. Det er ingen garanti for, at man ikke støder ind i en datingprofil, der ikke har reelle hensigter; sådan er det jo også i den virkelige verden. Men det klæder nye brugere ordentligt på, sådan at de lettere kan spotte de profiler, man bør holde sig langt væk fra. Forbliv anonym indtil du er sikker Al dialog mellem medlemmer bør i starten være anonym. For eksempel er din virkelige identitet på VIPdaters.dk beskyttet, indtil du selv vælger at give dig tilkende.
Indtil du har haft en rimelig dialog med et andet medlem, bør du være påpasselig med at videregive personlige oplysninger, som e-mailadresse, bopæl, arbejdsplads, internetsider eller andet, som kan sætte et andet medlem i stand til at kontakte dig personligt, uden at du ønsker det eller er parat til det. Dette gælder både i din profil og i dine indledende beskeder til medlemmet. Start forsigtigt Når du starter dialog med en ny person, er det godt at være lidt skeptisk. På alle datingsider findes der falske profiler. Lyt til din mavefornemmelse og afbryd forbindelsen, hvis du føler dig usikker på situationen. Lidt for påtrængende Hvis et medlem er for påtrængende og f.eks. beder dig om personlige oplysninger, eller hvis du fornemmer at et medlem forsøger at narre dig til at udlevere disse, afbryd da kontakten til pågældende profil. Du kan evt. vælge at blokere for medlemmet eller i grelle tilfælde anmelde medlemmet til datingsidens administrator, så de kan tage et sikkerhedstjek på det pågældende medlem. På VIPdaters.dk bliver snydeprofiler ekskluderet, så snart de opdages. Send aldrig penge til et medlem Lad være med at sende penge til et andet medlem. Uanset hvor god og hjerteskærende forklaring du har fået, er der med stor sikkerhed tale om et medlem, der ikke har reelle hensigter, og som udgangspunkt er det et af de kraftigste advarselssignaler om, at der er tale om en falsk profil, som formentligt befinder sig et helt andet sted i verden. Markant aldersforskel Vær på vagt, hvis du får besked fra et medlem, som er markant yngre eller ældre end dig. Det er lidt mistænkeligt, hvis en pige på 20 år søger en mand på mellem 60 og 70 år for nu at trække det skarpt op. Pas på fuskere Ligesom når du går i byen, besøger natklubber, diskoteker eller hvad du nu plejer, findes der også på nettet mennesker, som snyder, lyver og bedrager deres omgivelser. Derfor skal du også på nettet bruge din sunde fornuft, og holde dig langt væk fra den type mennesker Du skal være uheldig for at møde sådan én, men de findes - også på nettet. Giv dig god tid Du skal ikke have travlt. Lad dig ikke presse til at tage forhastede beslutninger. Giv dig al den tid du behøver og dan dig et indtryk af, om den person du er i kontakt med virker ærlig og pålidelig. Personer, der lyver om f.eks. alder, lyver måske også om så meget andet. Skriv med hinanden i en god periode, sådan at du kan få et godt og mere stabilt billede af, hvem det er, du har med at gøre. Billeder De fleste vil gerne fremstå bedst muligt, og mange medlemmer har virkelig flotte billeder på deres profil. Det mest almindelige er dog, at billederne bærer præg af, at det er "hjemmefotograferet". Professionelle modelfotos bør give anledning til forsigtighed. Det er gratis at uploade billeder på VIPdaters.dk. Når man er i dialog med et andet medlem, er det betryggende at kunne få et visuelt indtryk af personen bag profilen, gerne med billeder fra flere forskellige miljøer. Hold dig ikke tilbage med at opfordre andre medlemmer til at uploade profilfotos og billeder til deres fotoalbums. Mød din date et offentligt sted første gang En af de stærke sider ved dating på nettet er, at medlemmerne har mulighed for at lære hinanden at kende, inden de mødes. Via skriftlig dialog kan mange holdninger og principper efterprøves overfor hinanden, og man kan finde ud af, om ens grundværdier passer nogenlunde til hinanden. Når du føler dig klar, er det tid at aftale det første møde, som jo på godt og ondt kan vende op og ned på de forestillinger, I begge har haft, på baggrund af jeres dialog. Aftal altid jeres første møder et sikkert sted, f.eks. offentlige steder som caféer, parker eller lignende. Giv kærligheden en chance Trods alle disse advarsler kan du godt give kærligheden en chance. Gå til den med sund skepsis, så du kan få samme gode oplevelser ud af det, som de tusindvis af andre medlemmer får det hver eneste dag. Som tidligere nævnt, møder hver 6 dansker hinanden på nettet. Alene på VIPdaters.dk har der været oprettet mere end en halv million datingprofiler siden tjenestens start i 1998.
|