Christmas Collectibles-serien har længe været en tradition hos Georg Jensen - en årlig hyldest til julen og alle dens symboler.
Sanne Lund Trabergs enkle og grafiske design og fine detaljer føles friske og moderne og er samtidig en hyldest til den gamle skandinaviske tradition med at pynte smukt op til jul.
Til julen 2020 har den danske designer Sanne Lund Traberg skabt en spændende kollektion af moderne julepynt, inspireret af Georg Jensens ikoniske art nouveau-stil og den tyske fotograf Karl Blossfeldts nærbilleder af planter og blomster.
For Sanne Lund Traberg startede designprocessen bogstaveligt talt i hendes egen baghave: Hun lavede papirklip ud fra blomster, hun fandt i sin have og forvandlede dem derefter til en fantastisk smuk kollektion af julepynt. Dette års umådeligt smukke juleuro er en dynamisk og iøjnefaldende isblomst - en elegant kombination af blomstens fine og organiske udtryk og snekrystallens geometriske og grafiske skønhed. Uroen består af to dele: En stor, udstanset isblomst med et mindre, todimensionelt blomstervedhæng - et smukt og animeret ornament, der hænger yndefuldt fra et rødt eller grønt bånd. Flere af Sanne Lund Trabergs andre fine og moderne blomstermotiver ses i en række tredimensionelle vedhæng, silhuetter og lyseholdere, der kaster glans over juletræet på en klassisk skandinavisk måde.
Til julen 2020 introducerer Georg Jensen også flere nye juledesign af Sanne Lund Traberg, bl.a. en julestjerne, juletræer til bordpynt i tre forskellige størrelser, fyrfadsholdere samt lyseholdere til juletræet og en trepak med store, flade juleornamenter. En anden nyhed er en række skåle med isblomst-motiver. Skålene er belagt med fødevaregodkendt guld, der ikke bare gør, at de pynter på julebordet, men også er ideelle til servering af julelækkerier. Uroerne og julepynten fås i en 18-karat guldbelagt zinklegering eller i en palladiumbelagt zinklegering med en smuk, metallic glans, der gør julestemningen ekstra strålende. Selve belægningen af julepynten har i årtier fundet sted på Georg Jensens eget værksted i Hjørring og er endnu et bevis på brandets uforlignelige kvalitet og håndværksmæssige snilde. Sanne Lund Trabergs enkle og grafiske design og fine detaljer føles friske og moderne og er samtidig en hyldest til den gamle skandinaviske tradition med at pynte smukt op til jul.
|