Danskerne er på vild flugt fra det triste sommervejr. Spies, der er Danmarks største rejsearrangør, sendte i juli måned over 400 fly af sted fra de danske lufthavne til sydens sol og varme. Samlet belægning på flyene: 99,92 pct.

Danskerne er på vild flugt fra det triste sommervejr. Spies, der er Danmarks største rejsearrangør, sendte i juli måned over 400 fly af sted fra de danske lufthavne til sydens sol og varme. Samlet belægning på flyene: 99,92 pct.
På Cypern er vandet i havet lige nu omkring de 28 grader – og knapt 30 grader i de mange ellers haj-frie pools.

- I juli havde vi blot 34 tomme stole – nogle af dem skyldtes sygdom eller familiære forhold. Det er den højeste belægning i en måned i Spies’ 60-årige historie. Og bedst af alt: det er rigtig godt for vores fælles miljø med maksimal udnyttelse af flykapaciteten, siger administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Hverken regnen eller rejselysten ser ud til at stilne af. – Allerede nu har vi solgt 96 pct. af vores august-rejser. Det bliver spændende at se, om vi slår juli-rekorden. Tyrkiet, som ellers har hængt lidt i bremserne i foråret, er nu tilbage med fuld power. Torsdag havde vi totalt kun 58 august-rejser tilbage til Antalya, Gazipasa og Dalaman, fortæller Jan Vendelbo, der forklarer landets nyvundne succes med en høj hotelkvalitet til en lavere pris end til f.eks. konkurrerende EU-rejsemål.

Hvis man ønsker at rejse fra København, er der her flest ledige pladser – torsdag var der 770 ledige august-pladser fra hovedlufthavnen. Fra f.eks. Aalborg var tallet 90. I september, hvor varmen begynder at dæmpe sig på de populære rejsemål, har Spies solgt 76 pct. af alle rejser mod 60 pct. på samme tidspunkt i fjor. Her er der flest pladser tilbage til Mallorca og Cypern, hvortil der i år er indsat ekstra volumen.

Også på solskinsøen Bornholm er udlængslen stor. I eftersommeren indsætter Spies fem direkte fly med plads til i alt 1.060 øboere. Ni ud af 10 rejser fra Bornholms Lufthavn er solgt på nuværende tidspunkt.

Flere nyheder

Den klassiske landevejskro, Låsby Kro, er trådt ind i Small Danish Hotels. Dermed sætter hotelkæden endnu en b... Læs mere!

Hotels.com opfordrer danskere til blandt andet at vælge refunderbare bookinger. Læs mere!

Før Corona-pandemien lagde Norwegian an til et profitabelt 2020 og den bedste sommer nogensinde. Læs mere!

Den netop overståede sommer på Bornholm har slået alle rekorder. Læs mere!

Der er rift om parkeringspladserne i Københavns Lufthavn denne sommer. Læs mere!

Flere danskere sætter kurs mod Sverige, når familien skal på sommerferie. 2018 var det største danske turistår... Læs mere!

Naturskønne Costa Rica har fundet vej til danskernes ferieplaner. Det erfarer Jysk Rejsebureau. Læs mere!

Nordeuropas første internationale krydstogtkonference finder snart sted i København. Læs mere!

Som den første af forårets mange rutenyheder i Aarhus Airport er den nye direkte rute mellem Aarhus og Manches... Læs mere!

Trods det gode sommervejr blev 2018 et rekordår for den danske charterbranche. Læs mere!