Norwegian øger i vinterprogrammet rutetilbuddet med 50 procent fra Skandinavien til Los Angeles. Flyselskabet vil nu servicere sine direkte ruter fra København, Oslo og Stockholm til Los Angeles tre gange ugentligt.

Norwegian øger i vinterprogrammet rutetilbuddet med 50 procent fra Skandinavien til Los Angeles. Flyselskabet vil nu servicere sine direkte ruter fra København, Oslo og Stockholm til Los Angeles tre gange ugentligt.
Norwegian vil i vinterprogrammet 17/18 servicere ruten mellem København og Los Angeles tre gange ugentligt.

Norwegian tilbyder i det kommende vinterprogram sine rejsende endnu flere muligheder for at komme billigt og komfortabelt til Los Angeles. Flyselskabet øger nu rutetilbuddet med 50 procent på alle sine direkte ruter fra de skandinaviske hovedstæder til ”englenes by” - fra to til tre ugentlige afgange.

Fra København vil Norwegian flyve direkte til Los Angeles onsdag, fredag og lørdag, hvilket giver de rejsende stor fleksibilitet i forhold til at kunne skræddersy rejsen ud fra behov og præferencer.

”Vi har set stor efterspørgsel på vores direkte ruter fra Skandinavien til Los Angeles, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores rejsende et endnu bredere og varieret rutetilbud i det kommende vinterprogram. Siden vi lancerede vores USA-ruter fra København, Oslo og Stockholm har vores 787 Dreamliner været stopfyldte både på Economy og ikke mindst på vores Premium-klasse, hvor passagererne får en endnu mere behagelig rejseoplevelse til særdeles attraktive priser,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Mange kombinationsmuligheder

I vinterprogrammet flyver Norwegian til Los Angeles, Oakland/San Francisco og Las Vegas på den amerikanske vestkyst. Da Norwegians enkeltbilletter gør det muligt at flyve til én destination og hjem fra en anden, betyder det stor fleksibilitet for passagererne, der kan tilrettelægge og tilpasse rejsen efter ønske og behov. Norwegian-rejsende kan eksempelvis flyve til Los Angeles,”roadtrippe” nordpå igennem Californien og flyve hjem fra San Francisco.

Norwegian servicerer også ruter fra København til New York, Boston, Fort Lauderdale og Orlando på den amerikanske østkyst, og med bare et enkelt stop via London får eventyrlystne danskere endnu flere amerikanske kombinationsmuligheder. Her flyver Norwegian i det kommende vinterprogram direkte til og fra Chicago, Seattle, Denver og Austin i Texas. Flyselskabet har også USA-ruter fra Paris og Barcelona.

Norwegian flyver fra Skandinavien til USA med sine nye og mere miljøvenlige 787 Dreamliner. Langdistanceflyet er et af de mest moderne passagerfly i verden med mange passagerfordele – blandt andet er flyet mere støjsvagt og reducerer jetlagsymptomer. Norwegian tilbyder passagerer, der ønsker en mere behagelig rejseoplevelse, at bestille billetter i selskabets Premium-kabine. Udover at have Fast track og loungeadgang i lufthavnen inden rejsen, får passagerer også inkluderet sædereservation og to indtjekkede kufferter, treretters Premium-menu og morgenmad eller et aftenmåltid samt gratis drikkevarer under hele flyveturen. Alt sammen til priser fra 4.399 kr.*- enkeltbillet.

Norwegian vil i vinterprogrammet 17/18 servicere ruten mellem København og Los Angeles tre gange ugentligt. Det er en stigning på 50 procent fra sidste år. Ruten vil have afgange onsdag, lørdag og søndag. Priser fra 1.099 kr. (Economy) og 4.399 kr. (Premium).

Flere nyheder

Den klassiske landevejskro, Låsby Kro, er trådt ind i Small Danish Hotels. Dermed sætter hotelkæden endnu en b... Læs mere!

Hotels.com opfordrer danskere til blandt andet at vælge refunderbare bookinger. Læs mere!

Før Corona-pandemien lagde Norwegian an til et profitabelt 2020 og den bedste sommer nogensinde. Læs mere!

Den netop overståede sommer på Bornholm har slået alle rekorder. Læs mere!

Der er rift om parkeringspladserne i Københavns Lufthavn denne sommer. Læs mere!

Flere danskere sætter kurs mod Sverige, når familien skal på sommerferie. 2018 var det største danske turistår... Læs mere!

Naturskønne Costa Rica har fundet vej til danskernes ferieplaner. Det erfarer Jysk Rejsebureau. Læs mere!

Nordeuropas første internationale krydstogtkonference finder snart sted i København. Læs mere!

Som den første af forårets mange rutenyheder i Aarhus Airport er den nye direkte rute mellem Aarhus og Manches... Læs mere!

Trods det gode sommervejr blev 2018 et rekordår for den danske charterbranche. Læs mere!