For andet år i træk kårer danskerne Agerskov Kro og Hotel som Årets Hotel, blandt Small Danish Hotels’ godt 80 danske hoteller. Gæsterne er især varme på hotellets værtsskab og hjemmelavede morgenbuffet.

For andet år i træk kårer danskerne Agerskov Kro og Hotel som Årets Hotel, blandt Small Danish Hotels’ godt 80 danske hoteller. Gæsterne er især varme på hotellets værtsskab og hjemmelavede morgenbuffet.
Gæsterne hos Small Danish Hotels har igen kåret Agerskov Kro og Hotel som Årets Hotel. Data er indsamlet fra Quicksearch/RelationManager.

Agerskov Kro og Hotel tager endnu engang førstepladsen over bedste hoteller i Danmark. Det står klart efter gæster fra landets største hotelkæde, Small Danish Hotels, for andet år i træk har udpeget det sønderjyske overnatningssted som landets mest anbefalelsesværdige.

”Vi er selvfølgelig meget beærede over endnu en gang at modtage danskernes pris, og det betyder uendelig meget for os, at gæsterne har så god en oplevelse, når de besøger os her i Agerskov. Det er vi meget stolte af,” siger Peter Otte, der er kromand og ejer af Agerskov Kro og Hotel.

Vinderen af Årets Hotel kåres på baggrund af bedømmelser fra gæster, der i løbet af 2016 har overnattet på et af Small Danish Hotels’ godt 80 danske hoteller. Samlet set opnår Agerskov Kro og Hotel den højeste score, og det er særligt gæsteengagementet, værtsskabet og morgenbuffeten, der går i hjertet på gæsterne.

Brugerprisen har til formål at sætte fokus på gæstekvalitet, ligesom den skal hylde de af landets kro- og hotelejere, der set med gæstebriller gør det bedst. Det var Small Danish Hotels, der sidste år lancerede Årets Hotel, som altså netop er blevet uddelt for anden gang.

”Det kræver en enorm indsats og vilje at drive hotel i dagens Danmark, og med prisen ønsker vi at anerkende og hædre den store ihærdighed, der bliver lagt i at give gæsterne gode oplevelser. Prisen er et skulderklap, men også et meget troværdigt pejlemærke for andre rejsende, fordi den er skænket af gæsterne selv,” siger Jørgen Christensen, der er direktør i Small Danish Hotels.

Og anbefalingen er efterhånden til at få øje på. Udover at Agerskov Kro og Hotel for andet år i træk placerer sig øverst på listen over danske hotelfavoritter, stemte danskerne i 2015 det sønderjyske hotel ind som vinder af Oplevelsesprisen i kategorien ’Ophold’.

Flere nyheder

Den klassiske landevejskro, Låsby Kro, er trådt ind i Small Danish Hotels. Dermed sætter hotelkæden endnu en b... Læs mere!

Hotels.com opfordrer danskere til blandt andet at vælge refunderbare bookinger. Læs mere!

Før Corona-pandemien lagde Norwegian an til et profitabelt 2020 og den bedste sommer nogensinde. Læs mere!

Den netop overståede sommer på Bornholm har slået alle rekorder. Læs mere!

Der er rift om parkeringspladserne i Københavns Lufthavn denne sommer. Læs mere!

Flere danskere sætter kurs mod Sverige, når familien skal på sommerferie. 2018 var det største danske turistår... Læs mere!

Naturskønne Costa Rica har fundet vej til danskernes ferieplaner. Det erfarer Jysk Rejsebureau. Læs mere!

Nordeuropas første internationale krydstogtkonference finder snart sted i København. Læs mere!

Som den første af forårets mange rutenyheder i Aarhus Airport er den nye direkte rute mellem Aarhus og Manches... Læs mere!

Trods det gode sommervejr blev 2018 et rekordår for den danske charterbranche. Læs mere!